Det kunne ikke gå med blot at vaske det gamle betræk, for det havde en styg lyserød farve som jeg ikke synes passede ret godt ind i min ellers farverige og stadigt voksende samling af hjemmelavede babayting.
For ikke at skulle prøve mig alt for meget frem med størrelsen på betrækket, sprættede jeg det gamle betræk op og brugte det som skabelon til det nye.
Af uransagelig årsager bliver jeg ved med at have æblestoffet på lager. Det er efterhånden blevet brugt til en del ting her i hjemmet. Jeg synes det er SÅ lækkert at det snildt kunne bruges til endnu et projekt.
Bagsiden/undersiden af betrækket hvor indgangen til puden er placeret er blev tildelt noget kraftig rødt fløjlsstof, som i nuancen passer ret godt til de røde æblers farve.
Jeg har lavet en lille billedekavalkade af tilblivelsen.
Jeg tænker billederne taler nogenlunde for sig selv.
For- og bagside. Bagsiden består af to stykker stof, der skal overlappe hinanden som indgangen i betrækket.
Der er et overlap på ca. 4 cm i indgangen
Det færdige betræk, før det lægges på puden.
Jeg har læst mig til at ammepuden er god at bruge som pude inden baby kommer.
Dette er for at puden kan tage lugt at både mor og far, så barnet føler samme tryghed ved at blive lagt til brystet på ammepuden, som ved at ligge op ad far eller mor.
Om det er rigtigt ved jeg ikke, men det kan jo ikke skade at afprøve.
Der er stadig 3 måneder til babys ankomst, så puden kan komme til at optage meget lugt. Puden er også behagelig at bruge, den giver god støtte, både når man sidder i sofaen eller ligger i sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar