Jeg synes meget babytøj er lavet i forholdsvis afdæmpede farver som rosa, grå, beige, lyserød, hvid lyseblå, men i denne bog forekommer alle regnbuens farver og det synes jeg er hammer inspirerende til selv at tænke i at bruge flere og mere kraftige farver.
Det eneste jeg har at sige om de opskrifter jeg har kastet mig over er at der skal frygteligt mange knapper i. Det ser selvfølgelig godt ud, men gider man knappe så mange knapper og bliver det ekstra bøvlet hvis barnet ikke er god til at ligget stille?
Det første jeg gav mig i kast med var en slå-om body i str. 0-3 mdr. strikket i Arwetta strømpegarn.
Jeg har lavet den uden de lange ærmer, for jeg tænker den er rigelige varm, når den ligger dobbelt hen over maven. I stedet har jeg lavet antydningen af korte ærme for at lave en pæn overgang og fordi raglan-indtagningen nok ville se noget spøjs ud, hvis ikke der var lidt ærmemasker at tage ind af.
De korte ærmer er strikket således:
-Slå 54 m op på strømpepind.
Strik en kant af to runder: Den første runde ret den anden vrang.
Det korte ærme er nu klar til at blive monteret og indgå i raglan-indtagningen.
Luk 4 masker af og følg opskriften for montering af ærmet.
Det jeg synes der er ærgerligt ved strikkebogen er, at der mangler billeder af tøjet når knapperne ikke er knappet.
Jeg havde f.eks. ret svært ved at forstille mig slåom-delen før jeg begyndte.
Opskriften er heldigvis nem at følge, så det gav ikke problemer med selve udførelsen, men jeg savnede at se nogle flere billeder.
Derfor får I her billeder af en åbenstående bodystocking.
Højre tøjflap er flappet op. |
Knaprækken i den højre side af bodyen er kun til pynt, der laves ikke knaphuller til knapperne, men jeg har tilføjet en trykknap for oven og for neden så den underste tøjflap ikke krøller ind på maven af barnet når den er i brug.
Begge flapper er flappet op. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar