Mønstret på huen er deleligt med 18 og inspireret af det klassiske norske isblomstmønster |
Huen er strikket på pind 3.0 i Sandnes SISU-garn (blå og turkis) og alpacagarn (beige) fra Alpacagården i Kråkshult i Sverige.
Den sidder aldeles stramt omkring mit hoved, der er str. 56, så jeg vil nok skyde på at huen er str. 54 eller 55.
Indtagningerne på huens top. De turkiske linjer nærmer sig hinanden i takt med at der tages ind |
Opskrift
Slå 108 masker op på rundpind 3.0 i grundfarven (hér den blå)Strik rund på rundpind, 2 runder ret.
Strik herefter 8 runder ribkant 3r, 3 vr.
strik 2 runder ret
stift farve og strik mønstret på diagram 1 ( ialt 31 runder)
skift herfter til grundtfarven og strik to runder ret.
Indtagning
Nu skal der strikkes efter mønstret i diagram 2 og tages ind som dette viser.
Forklaring følger hér:
Der tages ind for hver 6 maske ved at strikke 2 m r sm
Strik herefter 5 runder uden indtagninger og tag derefter ind igen, denne gang for hver 5 m.
NB! Der tages ind mellem de turkise lodrette striber.
Skift til strømpepinde når arbejdet bliver for småt til rundpinden.
Strik 4 runder uden indtagninger og tag ind for hver 4 m
Strik 3 runder uden indtagninger og tag ind for hver 3 m
Afslutning
Nu er der taget ind så hver anden m er blå og hver anden turkis. Der er 36 masker tilbage i alt.
afslut den blå farne og strik nu kun med den turkise.
Strik 1 runde ret.
På næste runde tages der ind: *1 r 2 r sm*. Nu er der 24 antal masker tilbage.
Strik 1 runde ret.
På næste runde tages ind *1 r, 2 r* sm. Nu er der 16 masker tilbage.
Afslut ved at klippe garnet af og føre garnet igennem alle maskerne og stram til.
Hæft ender.
Jeg har syet en blød fleecekant rundt langs kanten af huen, så den ikke kradser på panden og i ørerne |
Diagram 1 Diagram 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar