onsdag den 4. februar 2015

Hæklet strømpebånd

Siden jeg hæklede håndklæde og vakseklude har jeg haft brændende lyst til at bruge zigzag-mønstret til at hækle et strømpebånd.
Der bliver gået for lidt med strømpebånd nu til dags, det er vist mest noget man kender som brudeudstyr.
Men netop derfor har jeg hæklet et uldent strømpebånd i blå, så hvis nogen skal giftes, låner jeg det gerne ud, så kan man slå tre fluer med et smæk og bære noget nyt, noget blåt og noget lånt i et og samme stykke 'beklædning'.







Båndet er meget simpelt, jeg har slået 140 masker op i strømpegarn (deleligt med 10+1) og hæklet med nål 3.5 og det skal passer mit lår der måler 53 cm i omkreds, målt ca. midt på låret. Jeg har sørget for at hækle båndet lidt for stort og så har jeg også syet en elastik på bagsiden til at holde det fast omkring låret. Det giver en lille rynke-/bølgeeffekt som jeg godt kan lide. 
Jeg hæklede 4 gange frem og tilbage og derefter hæklede jeg muslingemønster bestående af 8 stgm i samme maske på den ene side af en zigzag, og 4 fm på den anden halvdel af zigzaggen til jeg kunne lave endnu en musling.







Jeg har googlet billeder af blondede strømpebånd for at se om der skulle flere detaljer på end blot båndet, og sørme om ikke mange er udsmykket med satinbånd, blomster o.l. derfor har jeg også hæklet lidt pynt (hvide og lyserøde hjerter) som kan pynte lidt i alt det blå. opskriften på hjerterne fandt jeg på denne blog





Sjovt nok har mine lår og mit hoved samme størrelse, så båndet kan også bruges som pynte-pandebånd. Festligt.
Mon det gælder det for alle, eller er det kun for mig??