Hjemmelavet egetræssofabord

I godt et år har kæresten og jeg tegnet og bygget og savet og høvlet og slebet og tænkt og redesignet og høvlet og banket og boret og tegnet lidt mere og limet og slebet og givet op og startet igen og redesignet  og slebet og savet og målt og olieret.

Det er er kommet et sofabord ud af. og heldigvis for det for et et år har vi levet med tre ølkasser som sofabord og i længeden bliver man en smule træt at at kaffekopperne står under knæhøjde og at 'bordet' bliver brugt til fodskammel.

Plankerne til bordpladen stammer fra en stor eg der blev fældet nær familiens ødegård i Sverige for 10 år siden og som vi fik fragtet hjem sidste sommer og bordbene stammer fra min kærestes fædrene gård og har vist en gang udgjort rammerne til et staldanlæg til grise.

Plankerne til bordpladen tager form

Undersiden af bordet

Det er primært mig der har stået for designet. Jeg ville gerne havet et bord der var ca. 60 cm bredt og 120 langt og omkring de 60 cm højt. Desuden skulle det være let at se på.
Oprindeligt havde jeg tænkt noget med vandrør som ben. Det var populært for et års tid siden, men vi fandt ud af at det måske nok var en dille der ville gå over og vi ville hellere have et bord der kunne se godt ud selvom tiderne skifter. Så derfor gik vi over til at lave hele bordet af træ.

I samarbejde med min kæreste er mine ideer blevet til virkelighed. Han kunne se hvad, hvilke af mine vilde planer der rent praktisk kunne lade sig gøre og har stået for at lave de lækre løsninger.
Vi har bl.a. været lettere udfordret af at benene skulle skråne udad mod bordpladens hjørner og ikke bare gå lodret ned.
Jeg ville desuden gerne have at man ikke kan se skruer i bordpladen og vi måtte finde en løsning med kun at bore skruer i nedefra. Dette har sammenlagt givet lidt udfordringer i forhold til stabiliteten af benene, og vi har måttet lave en forstærkning på undersiden af bordpladen (redesign fra originalen) for at få benene til at sidde ordenligt fast.

De fire bordben

For at få bordet til at se let ud har vi dels spidset benene til ned mod gulvet så kontaktfladen med gulvet er blevet så lille som muligt og det ser ud som om bordet står på stilletter. Derudover har vi rundet bordpladen af i enderne så bordpladen virker tyndere en den egentlig er når man ser bordet fra enden og vi har rundet den lægte som benene sidder fast på af ud mod bordets sider.
















Egetræ er jo normalt noget man forbinder med tunge oldemor-klunke-møbler, men de seneste år har det virkelig fået en fortjent comeback. Egetræ er noget så afsindigt holdbart og ikke mindst flot træ som har nogle virkelig smukke, fremtrædende åre og tegninger, der gør det spændende og levende at se på.
Så snart træet får olie bliver det helt gyldent og selvom vi har brugt en kombination af gammel egetræ fra en stald og 'nye' egeplanker fra et træ der lige er blevet fældet, får træet stort set samme flotte farve når det slibes og bahandles med olie.

Blommesnaps

Så er det ved at være tid til at sætte en blommesnaps over. Blommerne er ved at være modne.
Jeg gjorde det allerede sidste år og nu har min snaps trukket i 12 mdr.
Jeg tror mine blommer er Victoria blommer, ikke den mest smagfulde blomme til at lave snaps på, men jeg synes den går an når blot frugterne er ordenligt modne når de høstes.

Jeg har læst mig til at blommesorterne: Reine Claude, Opal eller Kirkes skulle være de bedste til snaps.

Snapsen blev sat over i slutningen af august sidste år.

Da jeg ikke har lavet blommesnaps tidligere har jeg blot lavet til en halv flaske, hvilket der går ca. 200 g blommer til. Det svarer ca. til en 10-11 blommer.

Der skæres en ridse i blommerne ind til stenen og blommerne lægges i et syltetøjsglas med stor hals.
Blommerne dækkes af snaps (Brønsdums klar snaps) og skal trække min 5 mdr. gerne helt op til et år; afhængigt af sorten, vil jeg tro. De mere smagfulde blommer som Reine Claude osv. kan sikkert nøjes med at trække i kortere tid.

Jeg kan ikke for alvor huske det, men jeg mener ikke at jeg har sødet snapsen. Da min kæreste i dag skulle prøvesmage om den nu også have fået nok var meldingen imidlertid at den ikke behøver at blive sødet. Snapsen har en lidt skarp smag, ikke ret sprittet, men med en god smag af blomme og lidt bittermandel efter stenen.

Snapsen er filtreret og skal nu lagre.
Den kan faktisk drikkes med et samme, men bliver kun bedre af at stå.

Betræk til ammepude

Jeg har købt mig en brugt ammepude på den blå avis og lavet nyt betræk til den.

Det kunne ikke gå med blot at vaske det gamle betræk, for det havde en styg lyserød farve som jeg ikke synes passede ret godt ind i min ellers farverige og stadigt voksende samling af hjemmelavede babayting.


For ikke at skulle prøve mig alt for meget frem med størrelsen på betrækket, sprættede jeg det gamle betræk op og brugte det som skabelon til det nye.





Af uransagelig årsager bliver jeg ved med at have æblestoffet på lager. Det er efterhånden blevet brugt til en del ting her i hjemmet. Jeg synes det er SÅ lækkert at det snildt kunne bruges til endnu et projekt.
Bagsiden/undersiden af betrækket hvor indgangen til puden er placeret er blev tildelt noget kraftig rødt fløjlsstof, som i nuancen passer ret godt til de røde æblers farve.

Jeg har lavet en lille billedekavalkade af tilblivelsen.
Jeg tænker billederne taler nogenlunde for sig selv.

For- og bagside. Bagsiden består af to stykker stof, der skal overlappe hinanden som indgangen i betrækket.

 Der er et overlap på ca. 4 cm i indgangen

Det færdige betræk, før det lægges på puden.

Jeg har læst mig til at ammepuden er god at bruge som pude inden baby kommer. 

Dette er for at puden kan tage lugt at både mor og far, så barnet føler samme tryghed ved at blive lagt til brystet på ammepuden, som ved at ligge op ad far eller mor.

Om det er rigtigt ved jeg ikke, men det kan jo ikke skade at afprøve. 

Der er stadig 3 måneder til babys ankomst, så puden kan komme til at optage meget lugt. Puden er også behagelig at bruge, den giver god støtte, både når man sidder i sofaen eller ligger i sengen. 

Slange som sengerand

Jeg har syet en slange (meget populært for tiden) som sengerand til tremmesengen. Den er det næste skridt når babynest'en bliver for lille og barnet forsat skal have nogle trygge omgivelser at forholde sig til når det sover. Bonus ved slangen er at den kan blive en god legekammerat eller hyggedyr når den tid kommer.

Min slange er mega lang (4,10 meter), men så kan den også ligge hele vejen rundt langs sengekanten OG lidt til.








Materialerne er alt godt fra gemmerne hvilket er en god blanding af ensfarvede stykker lagenstof og stoffer med mønstre eller dyr. Særligt vil jeg fremhæve mit lager af udtjente NoaNoa-skjorter jeg har arvet fra min faster, der er lavet af babyfløjl. Slangen har et hav af dejlige farver og jeg ville gerne lave en slange i alle regnbuens farver og lidt til, så slangen også kan bruges til at øve farverne på.

De fleste slanger på nettets forskellige blogs er lavet med åben mund, men min nevø har en slange med lukket mund, som jeg er blevet ret vild med og derfor ville efterligne udtrykket på. til forskel fra nevøens slange har min slange dog lukkede øjne.

Du skal bruge:
26 stykker stof med målene 13*26 (ekskl. sømkant)
     - De slanger man kan købe er typisk 3,5 m lange og vil du have den i den længde skal du kun klippe 22 stykker stof ud.
Rødt bomuldsgarn (hæklet tunge) man kan også bruge filt eller andet stof.
1 stykke stof med målene 30*26 (til hovedet)
1 stykke stof med målene 40*26 (til halen)




Tungen
1. rk: Slå 5 luft masker op på nål 3.5 eller 4.0
2. rk: Vend arbejdet og slå endnu en lm op til at vende med og hækl fm i de resterende 5 masker.
Fortsæt arbejdet 6 cm
Tungespidsen: Der hækles en spids ad gangen
Hækl 1 fm i de første 2 m og vend arbejdet og hækl tilbage med 1 fm i hver m
Hækl derefter 1 fm i første m og luk derefter arbejdet af, men lad et godt stykke garn være tilbage til at sy en jævn tungekant med, før du hæfter ende.

Foretag samme manøvre på den anden tungespids.



Syning af slangen
Alle stofstykkerne sys sammen retside mod retside langs kanten på 26 cm til et langt stykke stof

Hovedet klippes ud som vist neden for og tungen monteres, så den ligger på retsiden.
Jeg tegnede de lukkede øjne på i hånden og da slangen var fyldt ud med vat syede jeg øjnene på i hånden med blåt uldgarn.

Derefter sys slangen sammen til et langt rør, stadig med retsiden mod retsiden. Lad ca. 13 cm så åben så ydersiden kan vendes ud og der kan stoppes fyldt ind. Jeg valget at lade et hul stå åbent ca. midt på slangens krop, men det kan sikkert gøres pænere hvis man lader røret stå åbent ved halen i stedet.


Jeg fyldte min slange med vat lidt ad gangen mens jeg vendte den fra vrang til ret; et stykke af gangen. Mine arme er lidt småkraftige så jeg ville have et voldsomt bøvl med at få vattet ordenligt fordelt i slangen hvis jeg skulle mase min arm ind i slangen efter at have vendt den, derfor måtte jeg gøre det lidt ad gangen.

Tid sidst syede jeg hullet til på symaskine.