onsdag den 6. december 2017

Hjemmelavet puslebord

Der bliver produceret babyting på livet løs i et lille hjem og nu er byggeprojekterne også kommet i gang. Vi gad ikke til at skulle købe et møbel til puslegrejet og besluttede os derfor for at bygge en løsning i stedet.
Vi har en kommode i soveværelset som kunne bruges til formålet og skulle blot lavet en plade til at lægge på toppen med de rigtige mål.

I byggemarkeder kan man købe sådan et sjovt produkt der hedder MDF-plader som vel groft sagt er savsmuld er er limet sammen til et stykke træ. Det smarte ved dem er, at de er helt fri for knaster og dermed nemme at save, bore og banke i.
I jem og fix kan man få plader med målene 90 x 120 cm hvilket i vores tilfælde netop var nok til projektet. Vi valgte en plade på 2 cm i tykkelsen

Kommoden måler 90 cm på den brede led og en puslepude måler ca. 60-65 cm i dybden så puslepladen har fået målene 90 x 60 cm.
Vi har sat sider på pladen så barnet ikke triller ud, og lavet en lille skillevæg midt på pladen for at holde puslepuden fast i den ene side og have plads til bleer, vaskeklude, tøj, osv i den anden side.
Pladen er også forsynet med en bagkant i hvilken hele puslebordet er skuret fast i væggen.
Siderne er 15 ca. høje og bagkanten 10 cm


Puslepladen er sat sammen med lim og søm og er efterfølgende malet hvid af tre omgange (først en grunder og derefter to gange maling). MDF-pladerne er ikke ret kønne og det pynter gevaldigt at de får en anden farve.


Puslepladen er monteret på kommuden med to vinkelbeslag bag på kommodenog med to kraftige skruer ind i væggen. Da pladen er dybere en kommoden har vi trykket kommoden ca. 30 ud fra væggen, på den måde kan vi stadig bruge skufferne i kommoden (fordi pladen ikke fylder ud over forsiden) og vi får opbevaringsplads bag kommoden..

Indretning af puslepladsen i øvrigt.
Til at hænge over bordet har sat en hylde op og så har vi lavet to kvadratiske kasser. Det var lidt noget bøvl at få dem sat pænt sammen, men vi havde mere MDF-plade tilbage fra et andet projekt og kunne lige så godt bygge noget af dem. Hvid maling har hjulpet meget på revnerne mellem pladerne, men en anden gang jeg tror jeg, at jeg havde købt mig ud af problemet, sådan nogle kasser kan efterhånden købes ret billigt.



Jeg har hæklet lidt flere kurve i Zpagetti, nogle små nogle til opbevaring af bl.a. sutter og vatpinde, der kommer sikkert flere ting til med tiden. Til kurvene er brugt knitstich på siderne, ligesom til de store: se hér. Bunden er hæklet af 5 runder inden jeg begyndte på siderne.

Til mellemrummet mellem væg og kommode, har jeg købt sådan en stofhylde til ophæng i tøjskabe, her kan vi opbevare ekstra vådservietter og engangsvaskeklude og hvad vi ellers køber hjem af i store mængder. Stofhylden har en hank for oven og er monteret på en lille pind der er sat fast til MDF-pladen med et par læderstropper.


Hen over kasserne og imellem dem har jeg hængt en lyskæde (Happy lights) som giver et blødt lys, der ikke skærer barnet i øjnene. Jeg tænker det er rigeligt lys at tænde hvis man skal op om natten og pusle uden at blive alt for vågen og uden at vække hele huset.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar