søndag den 21. december 2014

Hæklede kurve - Zpagetti




Jeg er efterhånden ved at have mig en god samling af forskellige farver i Zpagetti og derfor tænkte jeg at jeg ville lave en hurtig og nem 'lille' gave til jul. Jeg tog udgangspunkt dels i en kurv jeg har set lavet til at opbevare shampoo og cremer i på badevær der er hæklet i noget kraftigt bomuldsgarn dels i kurven som bloggen Yarnfreak har blogget om, se link, lavet i netop zpagetti.








Det blev til to kurve, den ene med rund bund (rød) og den anden med firkantet bund (blå)

Jeg var heldig at finde noget zpagetti i elastisk stof, det synes jeg er nemmest at hækle i, fordi jeg hækler ret stramt. 
Jeg hækler på nål nr 15.

Den røde er lavet ved at hækle en rund flad bund, og derefter lade være med at tage ud, således at hækletøjet ikke bliver bredere og derfor må vokse i højde (der kommer sider på). Den nederste omgang på siderne er hæklet i stgm, mest for at markere: 'her starter siden'.


Den blå er lavet ved at slå 11 m op hæklede frem og tilbage til firkanten var kvadratisk. Derefter 'samlede jeg masker op' hele vejen rundt og hæklede rundt til jeg var tilfreds med højden. I et forsøg på at gøre kurvens kanter firkantede også, tog jeg én maske ind i hvert hjørne i anden runde på kanten.

Jeg har lavet hanke i begge kurve, de måler over 6 lm. 
 
Kanten rundt foroven er lavet af krebsemasker i en ny farve, det synes jeg giver en fin afslutning. En god demonstration af krebsemasker kan findes på drops hjemmeside (garnstudio.dk)

Kurvene er blevet ret store, men det bliver ting let når man arbejder i zpagetti. Jeg tænker de både kan bruges til brødkurve, og opbevaring af div. ting fra cremer til garn. 
Så snart der fyldes noget i kurvene holder siderne op med at være daller-agtige og falde ind mod midten.

2 kommentarer:

  1. Skønne kurve du har hæklet. Hvor meget garn tror du der skal bruges til en kurv str. 20x40 cm og 20 cm i højden?

    SvarSlet
  2. Det er første gang jeg forsøger at svare på en kommentar så tilgiv mig hvis du modtager mit svar flere gange.
    Men...
    Hmm jeg tænker at du nok kommer til at bruge lige under et nøgle til sådan en stor kurv. På blokken BekkiBjarnoll: http://www.bekkibjarnoll.com/2012/09/hngekurv-opskrift.html, kan du se en hængekurv som jeg også har hæklet og som ca. har de mål du efterspørger. Her brugte jeg lige i omegnen af et nøgle. (nøglerne jeg bruger er ret store og på 900 gram garn)

    SvarSlet