Strikket pandebånd

Mønsterstrikket og dobbeltlaget

Der kom ikke til at gå ret lang tid fra jeg strikkede møghætten (se hér) til jeg igen måtte lege med det snoede mønster. 

Til dette pandebånd har jeg dog strikket 3 r, 3vr og til min undren er mønstret snoet den modsatte vej end på møghætten, jeg kan ikke helt gennemskue om det er en tilfældighed.

Jeg har genbrugt idéen med at lave et pandebånd der kan vendes, men denne gang har jeg holdt mig til at arbejde i kontrastfarver. Brugeren kan enten vælge et blåt pandebånd med en tynd orange stribe eller et bånd med en mere halv-halv fordeling af farverne.

Pandebåndet er strikket i strømpegarn og strikket som et rør på rundpind str 3. Derefter er det lagt dobbelt for at opnå bedre isolering. 

Jeg har blot syet det sammen i enderne og vedtaget at det er fint at kunne se stingene.

Jeg slog 133 m op ligesom til møghætten.

Noter:

Møghætten har allerede udvidet sig en del fordi min far ville prøve den. Lilla er nemlig lige hans farve, så han havde svært ved at holde nallerne for sig selv. 

Jeg er lidt spændt på om pandebåndet vil udvide sig lige så meget med tiden, men jeg håber lidt på at det kan holde formen bedre fordi det er lagt dobbelt.

Jeg har tænkt at jeg fremover nok skal ned på 127 eller 121 masker, for at huerne passer mit hoved (str. 56), men så skal jeg have fat i en mindre rundpind. Den rundpind jeg strikker på nu passer lige til de 133 masker.

Öland blomstrer netop nu

Dette indlæg bliver måske lidt billedetungt, men hvis jeg kan overbevise nogen om at de skal smide hvad de har i hænderne og valfarte til Öland i weekenden, så er målet nået.
Hvis du vil se billederne i fuld størrelse, skal du blot klikke på dem.

Tyndakset gøgeurt og Kornet Stenbræk

Jeg har tilbragt Kristi Himmelfarts ferien på Öland, som er den lange, smalle ø der ligger øst for Sverige.

Og hold nu op hvor er der dejligt.

Jeg har aldrig før været på Öland om foråret, kun i juli hvor alle planter enten er afblomstret eller er helt tørre og desperate efter en smule regn.

Om foråret er det helt anderledes, der myldrer alle lokaliteter af liv eller tegn herpå.


Öland har en helt speciel flora sammenlignet med Danmark da undergrunden består af sand- og kalksten. Det betyder, at man om foråret har svært ved at finde en plet hvorfra det umuligt kan undgås at man ser en orkidé/gøgeurt.
Da jeg ikke er orkidéentusiast har jeg ikke taget mere en to billeder af gøgeurter. Det jeg i stedet er begejstret for er alle de andre planter, man kan finde som elsker kalk, og så bare forårsstemningen som alle planter viser ved at åbne deres blomster til det ypperste og strutte af energi.

Det bedste eksempel på
Ægbladet fliglæbe der kunne opdrives.

Melet Kodriver på Alvaret

En lyserød variant af kattefod
og sandsynligvis Bitter mælkeurt

Öland er berømt for den lidt specielle overdrevstype med enebær der kaldes et Alvar.
Her er jordlaget ikke ret tykt og kalkstenen ligger lige neden under jorden eller er eksponeret til overfladen, hvor der ikke er noget jordlag. Det betyder at planterne stort set har rødderne placeret midt i kalken.
Regnvandet der falder på alvaret siver kun langsomt væk, da det skal sive ned gennem den massive kalk og der er store områder med lavvandede søer.
Alvaret bliver græsset af køer, heste og får ellers ville fyrreskoven indvandre.





Når man kigger ud over det flade alvar er det tydeligt at se små forskelle i terrænet hvor floraen ændrer sig markant.
I de lave områder hvor vandet bliver stående i længst tid, er floraen sparsom og ensformig og tilpasset denne type tidsvise oversvømmelse, mens der på de højereliggende områder er en mere artsrigt og frodig flora med bla. gøgeurterne.
Alvaret er også fyldt af græsbevoksede myretuer, og på sådan en myretue kan man tydeligt se hvordan blomster der elsker sol, beklæder tuernes sydside, hvor der er mest varmt i løbet af dagen, mens der er mosser på nordsiden af tuerne i skyggen.

Egen var lige sprunget ud.

Tandrod i egeskoven,
kan kendes på de mørke yngleknopper i bladhjørnerne

Turen var planlagt sådan, at alle gøgeurter burde være i fuld flor.
Det plejer de at være her fra midten af maj.
Men foråret har været sent om at komme ordenligt i gang i år, så de tidlige forårsblomster var ikke helt afblomstrede endnu og vi så bl.a blå og gule anemoner og hulkravet kodriver.
Nogle steder var markerne helt gule af kodrivere i blomst.
De fleste gøgeurter havde kun lige stukket hovederne op over jorden og mange andre planter var ligeledes små og kun lige sprunget ud.
Kornet Stenbræk var talrig på engene og de fleste enge var et hav af gult og hvidt og lilla, af hhv, Mælkebøtter og Kodriver, Stenbræk og Tyndakset gøgeurt.

æbletræerne blomstrer

Öland er delt i to halvdele, i syd ligger alvaret og fylder hele midten af øen. I nord er der skov, men forskellige typer af skov.
Nogle består af Skovfyr, Gran og Birk, mens andre er ren Eg, Taks eller Thuja.
Vi besøgte en gammel egeskov, der var meget lysåben og fyldt med blomster i skovbunden. Alle de gamle ege var hegnet ind, de skulle blot stå og blive gamle så biller og andre insekter kan få glæde af dem i mange år fremover.

Trækunst uden menneskelig indblanding

Jeg ved ikke, hvad du tænker om dette. 

Helt oppe på Nordspidsen findes en gammel fyrreskov hvor alle træerne vokser i krøller og bliver helt trolleagtige at se på. Det ene træ er mere afsindigt end det andet.









Som det kan ses af billederne er lyset meget skarpt på Öland, man bliver helt træt i øjnene hvis ikke man har solbriller på. Jeg har med vilje ikke pillet ved billederne da jeg synes at det skarpe, klare lys en del af oplevelsen.

Finurligt tang-fænomen

Det blæser lidt kraftigt fra sydvest i dag og på vej hjem fra biblioteket i Ringkøbing gik jeg langs stranden og kiggede efter sten.
Jeg fandt ingen sten, men så i stedet noget jeg aldrig har set før.
Aflange bolde af tang der rullede frem og tilbage i brændingen. Store og små mellem hinanden. Nogle af dem trillede langt med bølgerne og blev hevet langt ud i vandet, mens andre blot lå og vuggede lidt hver gang bølgerne ramte dem.













Jeg har aldrig set det før, men der var en del langs stranden i dag, der hvor der ligger store mængder af opskyllet trådfint tang på stranden.
Så hvis du bor i Ringkøbing skal du da næsten en tur ned at kigge. Hvis altså ikke det er dagligdag i Ringkøbing at se rullende tangbolde og det kun er tilflyttere som mig der bliver begejstret og oven i købet filmer det.
Jeg morede mig i hvert fald meget over at se bølgerne lege med boldene og løb hjem efter et kamera for at optage. Det blev til denne lille rystede film, jeg håber jeg har fanget fænomenet tilfredsstillende.
Boldene er ikke mere en 10-15 cm lange.

Jeg kan efterfølgende ikke lade være med at tænke på om keramikeren Lotte Glob - hende fra Skotland som Søren Ryge lavede en lang dokumentar omkring i 90'erne - som laver 'flydende sten' har set dette fænomen og har ladet sig inspirere.
Jeg har desværre ikke kunnet finde en god video af hendes flydende sten, men på youtube ligger der en film om hendes kunst generelt hvor stenene også ses 3.43 min inde i klippet.
Se hér: Lotte Globs kunst,