Islandsk-inspireret pullover til børn

Jeg tænkte at det var på tide at jeg fik designet noget mønsterstrik og kombineret det på en børntrøje med en halsåbning.

Problemet med mønsterstrik i kombination med åbninger, hvad enten det blot er i halsen eller på en cardigan er, at det er pokkers svært at strikke når, man skal strikke frem og tilbage og hver anden række således skal strikkes vrang. Det bliver noget frygteligt bøvl, som hverken bliver ret pænt eller ret jævnt.
Løsningen er, at man strikker rundt og rundt på rundpind med 4-6 masker for meget i hver runde og når man er færdig klippes åbningen og en knaprække og knaphuller strikkes på i kanten.

Jeg  har før dette projekt, ikke prøvet det med klipning i strikketøj før, men har luret lidt på min tantes krationer og tænkt at de så nemt ud.
Man skal bare sy meget grundigt på begge side af der hvor man ønsker at klippe i strikketøjet så maskerne ikke render.
Det har dog givet lidt skønhedsfejl som jeg kan arbejde med i mine næste projekter.

mønstret på trøjen

Mønsterdiagram.
Der er taget ud ved de sorte prikker.
-Klik på mønstret,
så du får et forstørret billede,
 du kan tælle efter

Jeg har igen brugt Susie Haumanns grundopskrift til en børnetrøje denne gang til str. 9-12 mdr., og jeg er gået fra pind 3 til 4 for at se om ikke jeg kunne få en trøje i den rigtige størrelse.
(og det tror jeg faktisk er lykkedes denne gang, jeg glæder mig til at se den på et barn).

Jeg føler mig efterhånden så tryg ved den opskrift, at jeg kan lave mine egne variationer med mønster på bærerstykket og småtilpasninger på ærmer, krop, halsåbning osv.
Jeg har ikke taget ud præcis i den omgang som opskriften siger, men har passet det ind i mønstret. Den første omgang har jeg taget ud fra hver 3. maske, den næste omgang for hver 4. og så fremdeles til den sidste udtagningsrunde, hvor jeg tog ud for hver 8. maske

Halsåbningen har jeg ladet gå helt ned til mønstrets afslutning, så der er godt plads til hovedet og også så trøjen kan stå  åben hvis den bliver varm at have på.

På krop og på ærmer har jeg strikket strukturmønster ved at strikke hver 5. maske vrang i hver 5 runde. Vrangmaskerne er forskudt 3 masker for hver omgang
Dette strukturmøsnter giver lige nok struktur at lyset har lidt at spille i, men uden at det tager scenen fra farvemønstre på bærerstykket.



Ærmerne er strikket på strømpepind 4 og er strikket før kroppen. Jeg slog 5 masker op under armene, så jeg havde 50 masker hvert ærme. Jeg tog 1 maske ind for hver 5. runde, så ærmet langsomt smalner til, mens jeg strikkede strukturmønstret på ærmerene og sluttede ærmet som i opskriften ved at tage ind for hver 2. maske  og derefter strikke 3 runde vang inden jeg lukkede af.
Ærmerne er ca. 16 cm lange fra armhule til ærmekanten.

Kroppen er strikket på rundpind. Jeg samlede masker op under armene så jeg ikke skulle lukke huller dér, når trøjen var færdig. Kroppen består af ca. 138 masker og  kanten på kroppen er strikket som rib (2r, 2 vr). kanten er 9 runder bred. kroppen er ca. 18 cm lang fra armhule til kanten for neden.
Jeg har lavet trøjen godt lang, fordi jeg ofte oplever, at trøjer kravler op på maven på småbørn, hver gang de bliver løftet og sidder på armen.


Efter at have hæftet alle ender syede jeg zig-zag på begge sider afhalsåbningen for at fiksere maskerne.
Derefter klippede jeg åbningen op og foldede kanten om på bagsiden. Jeg riede kanterne fast med garn og i venstre side samlede jeg 40 masker i kanten op og strikkede  retstrik frem og tilbage 6 gange. Jeg lavede plads til knapehuller for hver 11. maske ved at lukke to masker af i en række og slå dem op igen i den efterfølgende række så jeg kunne sætte tre knapper i.

Det færdige mønster og knaprækken

Tanker:
Jeg er endt op med nogle lidt grimme kanter på bagsiden efter at have klippet halsen op.
De må kunne gemmes bedre ved at bukke to gange om så enderne gemmes inde i ombukningen.
Det gør jeg ved næste trøje....

Hæklede æggemasker til ægtivister

-Et lille påskeprojekt.

Dette er på ingen måde min idé jeg har tyvstjålet både opskrift og idé hos Dyrenes beskyttelse, se opskrift hér.
Når det så er sagt, er jeg helt enig i deres budskab om at stoppe burægge- og burhønseproduktion så derfor kan jeg med fred i sjælen vise mine hæklerier, der støtter stop af buræg og -høns, frem her på siden.

Jeg har lavet 8 æg-tivister, hér vist på min kollegas hjemmedyrkede økologiske æg i umage størrelser.
Jeg har en konkurrence med min svigerinde om at lave den mest avancerede ægtivist, så jeg håber at mine kandidater her har en chance.

Ægtivisterne er stort set ubrugelige, jeg tror ikke en gang de kan holde ægget varmt, men det er et fint lille projekt til at øve forskellige masketyper på og de er mega herlige at kigge på og gøre påskebordet mere spændende.

GOD PÅSKE,
Må jeres påskebryg og -snaps nydes med økologiske æg.

Jeg ved at man kan sende sine ægtivister ind til dyrenes beskyttelse, hvad de bruger dem til er jeg dog lidt usikker på, men man kan vist vinde et æggebæger med kyllingefødder (sikke et scoop). Jeg tror dog først at mine ryger den vej når påsken er forbi.

Forbryder fanget i forlygterne

Fra stofrester til 'han' og 'hun' -muleposer

Genbrugs-syprojekt #2

Forside

Når jeg syr, ender jeg tit med mange små fjollede stykker stof, der på den ene side er for små til at kunne sy noget nyt af, men alligevel er for store til, at jeg med god samvittighed kan smide dem ud. Jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan, vil jeg tro.

Jeg har et helt lille lager af afklippede strimler stof med alle mulige og umulige former.

Man ved jo aldrig om de ville kunne bruges til noget en dag.

og hov..... den dag var i dag.

Flower Power

Jeg har på ingen måde opfundet den dybe tallerken, jeg her bare forlagt de fleste af mine muleposer, og derfor tænkte jeg at det var på tide at få lavet nogle nye.

Min veninde med bloggen: hjemmelavet-ananas, har designet et hav af herlige muleposer og har sågar også lavet en fin en til mig en gang. Jeg tænkte at det så yderst nemt ud og at man bare kan gå amok i sjovt designs og lade sig inspirere af alverdens motiver fra bøger, naturen, fantasien osv.

Jeg elsker muleposer fordi det er flotte og fordi de kan genbruges i det uendelige. 

Muleposer er desuden en mega god måde at undgå plastikposer på. 

Føj jeg hader plastik. Der er alt for meget plastik spredt ud over jordens overflade, som forurener og skader dyr. 

og så er det altså en ren fornøjelse at stå i Matas eller på apoteket og nægte at tage imod de der små gnallede poser,som man ikke ved hvad man efterfølgende kan bruge dem til og sige: "Næ, jeg vil ikke have din pose af plast, der er ingen grund til at dele mere plastik rundt i verden, jeg har en FED mulepose af STOF".

Hval der hader plastik

Muleposer kan designes så de er vidunderligt personlige og man kan f.eks. bruge dem som gaveposer og som en del af gaven som modtageren kan bruge igen og igen. 

- Så hermed er der slået et slag for at undgå noget af al den plastik jorden skal trækkes med.

Jeg er startet blidt ud med en mulepose til mandige mænd med et mandigt motiv af stofrester der forestiller en hval der spiser en ubåd.

og en mulepose til en finket dame der godt kan lide farver, blomsterranker og romantik (mig).

bagside

Begge poser er lavet af stofrester jeg havde liggende tilovers fra andre projekter og billederne er lavet af disse her små stykker stof jeg vidste jeg en dag ville kunne bruge til noget.
Jeg har brugt farvet sytråd til at zigzagge blomsterstilken og teksten 'Love' samt havets bølger.

Poserne er ca. 35 cm brede  og 45 cm dybe og hanken er 30 cm lang så den kan nå over skulderen

Tunika og stofrester omdannet til taske

Genbrugs-syprojekt #1

Dette genbrugsprojekt er startet fordi mine arme er blevet større i omfang. Større i muskelmasse naturligevis - ikke fordi jeg før tid har fået bingovinger og mormor-arme. Min tunika viste jeg at være blevet for stram omkring armene jeg synes, at den var for lækker til at smide ud fordi den havde sådan nogle gode store lommer foran.

Gennem en periode har jeg slidt andet tøj i stykker og begyndte at have en god bunke af tøj hvor linninger, lynlåse, knapper, lommer, stropper o.a har været lige til at klippe af og genbruge på en ny måde.  Jeg skal bare lige finde ud af hvilke af de idéer der spirer frem inde i mit hoved, som vil blive mest fede at føre ud i verden.

Jeg er startet med lommerne på tunikaen i mit første genbrugprojekt og jeg har syet en taske/pose hvor tunikaen - fra navlen og ned - er blevet klippet af og brugt til foret på tasken, så lommerne sidder på indersiden og er blevet til gode rum hvor min telefon, læbepomade, nøgler, indkøbssedler, tyggegummi og andet nips kan ligge i, så det ikke forsvinder i bunden af tasken.
Tunikaen var rundet i kanten for neden og den runding valgte jeg tage tage videre til en runding af taskebunden.

I mine stofgemmer har jeg også opbygget mig en bunke af rester fra andre sy-projekter og jeg havde nok til at kunne lave en yderside til tasken bestående af stofbaner af noget grovere stof fra IKEA jeg havde brugt til en YOGA-pølle og noget lagenstof jeg har købt dels i genbrug, dels i Stof2000 og brugt til hhv. en fastelavns-udklædning, puder og et strikkepindehylster.

Jeg lavede ydersiden og indersiden hver for sig og lagde dem derefter ind i hinanden.
Ydersiden havde jeg lavet godt 4 cm for lang i kanten for oven, så den kunne foldes omkring kanten og lave en fin afslutning. Skulderstropperne er lavet af IKEA-stoffet der er lagt dobbelt.

Som finish, for at gøre tasken mere feminin og rund i formen, har jeg syet en elastik ind i kanten i hver side uden for stropperne, så kanten rynker og trækker sig lidt sammen.
Jeg har lukket taskens åbning med bendler jeg har klippet af tunikaens ærmer og sat fast med to røde knapper fra knappedåsens gemmer.

Tasken er stor og rummelig.
Den er ca. 50 cm bred og 45 cm dyb.
Stropperne er netop lange nok til at passe over den ene skulder, men korte nok til at tasken ikke skraber hen af jorden, når man går med den i hånden.

Blomsterne tror de er levende

Jeg har været ude at plukke blomster i februar.

billedet har jeg lånt fra fugleognatur.dk

Det er måske en mærkelig årstid at gøre det på kunne man synes, men jeg har plukket blomster fordi de vinterstandere der står helt brune og triste derude  landskabet godt kan være dekorative i en vase uden vand eller i en dekoration.

Jeg fandt vinterstandere af den blomst der hedder Knopurt og som, når den er frisk og grøn, ser således ud.

Den er i familie med tidslerne, hvilket ikke er helt svært at se.

Når Knopurten er afblomstret er det bare de brune kurve der står tilbage. Jeg synes de er flotte, for bægerbladene i kurven er taglagte og danner et ret flot mønster.

Når man plukker dem i dette våde vejr er kurven sammenklappet og ligner i formen en dråbe

Men... når de har stået inde i varmen og tørret, folder kurven sig ud til små  glade sole.

Dette er en mekanisme som sidder i cellerne i kurven, der er styrret af fugtigheden i luften.

Når det er tørt i vejret kan planten sprede sine frø, og derfor åbner kurven op, så frøen kan flyve ud.
Frøene er hver udstyret med en paraply af små hår, kaldet fnog, som den skal flyve afsted med. Man kender dem bl.a. fra mælkebøtter hvis frø man hjælper på vej ved at puste dem afsted.

Det er sjovt at disse celler virker ufortrødent selvom planten for længst har spredt sine frø og er visnet.

Blomsterne er meget dekorative

Den lille pige på skinnerne er lavet af keramikeren Lea Nielsen, se hendes univers hér