Stativ til hindbærene

Jeg har fået hindbær fra nær og fjern.
Min far har altid bygget et stativ der minder lidt op et tørrestativ til at støtte hindbærplanterne når de bærer fugt.
Nu har jeg gjort ham kunsten efter, med de stolper jeg fik klunset på en nabolod.

Jeg har fået tre sorter hindbær.
De fem bagerste planter i midten er fra mine forældre.
Dem kender jeg fra min barndom. De er søde, og bløde og lækre i smagen.
Den forreste række i midten fik jeg af en kollega, jeg ved ikke hvad de kan, det må tiden vise.
De fire hjørneplanter (i begge ende af hver række) har jeg fået af en anden kollega. De skulle gerne være en hindbærsort der bærer frugt om efteråret. Jeg mener de hedder Autumn Bliss. Dem glæder jeg mig til at opleve.
Jeg synes generelt hindbærsæsonen er for kort, så det glæder mig at den kan forlænges med denne sort som iflg. nettet skulle give et stort udbytte af saftige bær.

Billederne herunder viser byggeriet step by step.

Et 60 cm dybt hul, regner jeg med er nok til at holde stolpen

Billede 1. save de skrå afstivere til på ca. 45 grader.  Billede 2 og 3: Samle, samle 
Billede 4: Stolpen i jorden og dække hullet til så stolpen står lige.

Der er banket to kramper i hver side af den tværgående bjælke og en ståltrådssnor er sat igennem. 
Hindbærene bindes fast til ståltråden når de bliver høje nok og så er ståltråden med til at støtte planterne.

Det gjorde ond i armen at save de tykke stolper over og grave dem 60 cm ned i jorden. Jeg er dog vild med resultatet, nu skal hindbærene bare vokse.

Et skilt til havelågen

Teksten er: 20 SARA, det er nemt at se ik'?

Maj kommer vist kun til at handle om kolonihave og mere kolonihave.
Det er også nu der skal arbejdes, hvis jeg skal nå at få plantet, så der er afgrøder at høste til sommer og til efteråret.

Min have skal dog også have et personligt præg og mens jeg går og venter på at få lov til at stille et skur op (jeg skal have lov af kommunen fordi huset skal stå tæt på et gravhøj der ligger på kolonihaveforeningens grund), bygger jeg andre ting der kan give noget personlighed.

Haven har ingen havelåge, men jeg har indtil nu sat to stolper op og hængt en snor på imellem dem med et hjemmelavet skilt dinglende i midten. Min have har nr. 20.

Skiltet har jeg lavet ved at tegne en skitse på papir, klippe den ud og overføre tegningen til et stykke af en træfinerplade (den samme finérplade som jeg også brugte til girafhovedet til min toiletrulleholder, ser hér).
Da jeg gerne ville have en ramme omkring tal og bogstaver borede jeg huller i alle de 'mellemrum' hvor træet skulle saves væk.

En del knofedt og flere dage senere havde jeg fået savet alle 'mellemrummene' ud.






Jeg malede skiltet i en grundfarve både bagpå og foran og gik derefter i gang med at male en tegning.
Jeg har malet lilla syrener og gule kurveblomster da det pt. er de blomster der er i haven til at give lidt anden farve end grøn.



Et lille tip til dem der går i gang selv.
Jeg blev meget klogere hvordan det ville være smart at placere hullerne og jeg kan anbefale at hvis ikke bøjlen i saven er stor nok er det en fordel at bore hullerne så tæt på kanten som muligt og evt. bore flere huller i de 'mellemrun' der ligger ind mod midten.

På den måde kan man sparre tid og bandeord fordi saven ikke hele tiden støder mod kanten og ikke kan komme videre og man må finde alternative måder at få savet et hul ud på.

kolonihave-makeover step II

Opskrift på højbede

Jeg havde luret en bunke brædder på en anden kolonihavegrund og spurgte formanden om jeg måtte bortføre et par stykker.
Jeg måtte tage hvad jeg kunne bruge, de skulle bare smides ud.
Så jeg brugte en eftermiddag på at lege flytte-handy-mand og bære brædder og stolper over på mit lille lod.
Nu kommer det til at lugte lidt af genbrug og det er jo herligt. Men jeg kan ikke komme helt uden om at skulle købe nyt til dette projekt.

Den sydlige ende af min kolonihave:
Den røde firkant er taget på det hus jeg drømmer om
 at købe (huset er et skur på 4.6 m2). De grå firkanter er
flisegangen gennem haven og de brune firkanter med grønne
prikker i er højbedene. De lysegrønne spor er hhv. hække
og buske

Jeg fik tre lange, tunge stolper jeg tænker skal bruges til hindbærbed, mere herom i et senere indlæg.
Og så fik jeg en bunke kortere brædder og stolper som danner kernen om dette indlæg for de skal bruges til at bygge lange højbede.

Jeg vil helst have lange højbede og derfor dur det ikke at købe pallerammer, som man ellers ser mange steder anvendt som højbede.

Højbedene skal stå overfor den bare plet hvor der engang stod et skur. Når jeg selv får et skur skal de stå samme sted og jeg håber at det vil komme til at se ud som på min oversigtstegning her til venstre.

Jeg fik klunset brædder nok til kortsiderne i bedene. Lange brædder var der ikke mange af så jeg måtte en tur i byggemarked for at supplere op til langsiderne. I min bil kan der nøjagtigt ligge brædder på 2.40 meter, så det er den længde bedene har.

Brædderne er 10 cm brede og bedene er tre brædder i højde altså ca. 30 cm.
De korte stolper jeg fik klunset kan bruges som hjørnestolper og stolper til at stabilisere siderne.
de er ca. 60 cm lange og stikker således 30 cm ned i jorden.

At bygge, placere og fylde højbede.

Sidste søndag havde jeg fået fræset det område, hvor højbede skulle stå og revet alle græstørv ud til siden, så de ikke ville begynde at spire igen i løbet af ugen. De har ligget rundt om og tørret helt ud i solen og jeg tvivler på at der er mere liv i græsset nu.

1. Først byggede jeg højbedene oven på jorden
De er samlet med skruer á 4 cm længde, to i hvert bræt i begge ender og to i midten. (jeg tror det bliver lige godt 240 skruer i alt til mine tre bede.

Jag samlede langsiderne først, de skulle have en støttestolpe midt på.

Efter at have samlet langsiderne skruede jeg to stolper mere på langsiderne midt mellem hjørne- og midterstolpe for at gøre rammen mere stabil. Når der kommer jord i kan tyngden af jorden giver et ret stort pres på siderne. Jeg vil jo gerne have det bedene skal holde.

Genbrugsbrædderne har jeg brugt til kortsiderne. . Brædderne var ikke lige lange, men det korteste bræt var 80 cm langt hvilket passer til en kortside og jeg savede de restende brædder til efter denne. De havde også lidt malingrester på, som jeg vendte udad, så der ikke kommer maling ind i bedet

Til venstre: Alle de brædder jeg fik lov at tage. Til højre: De korte brædder lagt op efter længde. Den korteste er 80 cm.

Jeg stillede langsiderne på hovedet og skruede de korte brædder på.

2. Derefter gravede jeg ca. 5-10 cm jord væk fra hele det fladen hvor bedet skulle stå og gravede hul til stolperne i hjørne og på midten af langsiderne og satte rammerne på plads.

Jeg skubbede jord ned omkring rammen på ydersiden inden jeg begyndte at fylde noget ned i bedene.

3. Så fyldte jeg først det tørre græstørv og derefter halm i bunden af rammerne.
Jeg har været så heldig at få 9 baller gammelt halm til at lægge i bunden som organisk materiale, som vil rådne i løbet af sommeren og generere noget god varme og lidt næring til mine små planter.

Halmen vil falde godt sammen i løbet af sommeren i takt med at det rådner, og til et bed forsvinder 3 halmballer uden problemer. Jeg delte en halmballe op i flager og lagde dem i, så de næsten nåede helt op til randen. Derefter hældte jeg kalk og gødning over og vandede grundigt (ca. 60 liter), så halmen kunne suge en masse væske.

4. Oven op halmen skovlede jeg jorden på i  et ca. 15 cm tykt lag. Mine planter kan plantes i jordlaget og stikke deres rødder ned i halmen.

Næste år kan jeg vende jorden rundt med resterne af halmen og forhåbentlig vil den meget tunge jord være blevet en smule mere muldet og løs at arbejde med.
Til den tid har jeg sikkert også noget kompost og jord jeg kan smide oven i når halmen er sunket sammen så jorden igen kommer op til kanten.

3 dages hårdt arbejde, men jeg er glad for resultatet.
Nu skal der bare plantes og vandes.

Andet skridt er færdigt, og delvist udført i genbrugsmaterialer.

Kolonihave-makeover step I

Køkkenhave og græstørv

Der foregik ikke det fjerneste af bede og køkkenhave i min kolo da jeg overtog den for små 14 dage siden.
Der var et hjørne med vildnis, to bare pletter med sand og fundamentrester fra de to småhuse der var revet ned, en misvedligeholdt hæk på tværs midt i haven, fire træer i firkant (bl.a. æbletræer) og en solbærbusk.

Jeg besluttede mig for at starte med at lave en køkkenhave ved at grave græstørv væk - bare det øverste lag med græsrødderne - mellem vildnisset og hækken og lægge alle græstørvene på den tomme plads efter det største af husene mellem de fire træer.

Jeg beklager der er lidt meget lys på billederne. Øj hvor solen bagte og skinnede.

køkkenhave in the making: grave tørv væk 1,2 og 3 og så.... plante

Derefter blev den kommende køkkenhave fræset med en gammel HONDA-fræser der kunne løsne jorden lidt og så blev der sat kartofler og porre.

Fræser i fræsende fart. Der blev også lige fræset et bed til kommende hindbær.

Det var pokkers varm og mega hårdt at grave tørven af i baner på en meter og ryste al god jord af der skulle blive i køkkenhaven og flytte tørven over mellem træerne og lægge den i fine rækker så det kom til at dække halvdelen af den bare jord.
Jeg har gjort det i håb om at tørven kan vokse videre som græsplæne og for, i en fart, at få dækket den bare, grimme plet med rester af betonfundament fra huset, der nu er revet ned.

På den restende del af den bare tomt, fandt jeg ud af at der var jord under sandet og her har jeg plantet en sommerfuglebusk, mit håb er at den vil vokse sig stor og mægtig og at jeg omkring den kan så en mase forskellige blomsterfrø ud så der bliver et dejligt hav af blomster.

Halvdelen af den bare plet blev i dagens løb dækket af græstørv. Er spændt på om det vil gro hér.
I den våde plet er plantet en sommerfuglebusk.

Jeg har blandet alle de frø jeg har arvet efter mig bedstefar og alle dem jeg selv har samlet sammen og spredt dem rundt om busken, er spændt på hvor meget der er i live.

- Det var første skridt.

Hulsten og andre sten

Jeg samler
Jeg kan ikke lade være.
Hver gang jeg er på stranden glider der indtil flere ned i min lomme.
Jeg har lavet en regel om at jeg kun må tage en med hjem for hver strandtur.
...men det bliver alligevel til en hel del gennem årene.
Det er mest fordi jeg synes de pynter eller ligner små væsner
Nogle af dem har jeg trukket på snor, så de kan hænge, andre ligger bare og pynter i vindueskarme, på hylder, på borde, i fade og bakker, på altanen, i badet, bland andet.
de fås i et væld af størrelse og jeg samler det meste op.

Hér er min samling af hulsten.

Øverst: de store sten: Nederst til venstre, sten med mange ujævnheder og kun et lille hul. Nederst til højre: sten der ligner dyr: hér en hval.

Til venstre: Jeg startede min samling som de fleste sommerhusejere, ved at trække stenene på snor.
Øverst midt for: Hmm lidt en ener. Øverst til højre: Små bitte sten. Nederst: Sten med små, meget runde huller.

Baggrunden for indlægget
Jeg fik en bog i julegave der handler om at samle på knapper. Det er en meget fascinerende bog fyldt med farverige billeder af knapper. Så mange at jeg helt glemte at det var knapper og langsomt begyndte jeg at se knapperne som andet end bare en accessory til tøj.
bogen hedder 'At se en knap'.

Jeg tænkte at jeg måtte kunne gøre det samme med min fascination af hulsten, og har på billederne herover forsøgt at kategorisere dem en smule.
Jeg samler også på andre sten end dem med hul i, men kun sten som er rare at have i hånden. Sten som man kan gå og nusse med i lommen.

Et udvalg fra samlingen:

Øverst til venstre: sten der har én glat side. Øverst til højre: sandsten, Nederst til venstre: sten med striber.
Nederst til højre: sten med ornamentik.

Øverst: Meget runde, glatte sten. Nederst til venstre: Røde sten.
Nederst til højre: Små grå sten, flere af dem har jeg haft med hjem uden at vide det i omslaget på mine bukser.