Hæklede Suttesnore

Min kusine skal snart have en lille pige og i julegave til det nye skud på stammen valgte jeg at hækle tre suttesnore i bomuldsgarn.
Det er ikke specielt originalt at hækle suttesnore, det er der tusindvis af andre der også blogger om, men jeg har forsøgt at være original i designet idet jeg har lavet en velcro-klap i den ene ende så klemmen der skal hæfte til babytøjet kan skiftes fra den ene snor til den anden og evt. matche babytøjet e.l.

Jeg valgte at lave tre, da jeg startede med den turkise og pludselig blev i tvivl om det ville falde i god jord at lave en blå til en pige. Derfor lavede jeg to mere, en  neutral hvid og gul, og en der er to farver af lilla. så er der i hvert fald taget højde for alle typer af forældre tænker jeg :-). Klemmen til tøjet er grøn med en mariehøne på, så den dur også til både piger og drenge og den er købt i en garnforretning.

Det praktiske:
Suttesnorene er 20-23 cm lange og løkken i enden er lavet af luftmasker. Den lilla og den blå suttesnor er hæklet i fm. Jeg har slået 6 fm op og hæklet frem og tilbage til længden passede.
Den hvide og gule suttesnor er hæklet på den lange led. Jeg har slået 60 lm op og hæklet en stgm i hver lm - først på den ene side og derefter på den anden side af disse lm. Til sidst har jeg lavet den gule kant rundt i fm.
Velcrohæftningen er syet på i hånden, det er pokkers svært i sy i velcro og jeg synes det er svært at få rigig pænt.

Hæklede kurve - Zpagetti

Jeg er efterhånden ved at have mig en god samling af forskellige farver i Zpagetti og derfor tænkte jeg at jeg ville lave en hurtig og nem 'lille' gave til jul. Jeg tog udgangspunkt dels i en kurv jeg har set lavet til at opbevare shampoo og cremer i på badevær der er hæklet i noget kraftigt bomuldsgarn dels i kurven som bloggen Yarnfreak har blogget om, se link, lavet i netop zpagetti.








Det blev til to kurve, den ene med rund bund (rød) og den anden med firkantet bund (blå)

Jeg var heldig at finde noget zpagetti i elastisk stof, det synes jeg er nemmest at hækle i, fordi jeg hækler ret stramt. 
Jeg hækler på nål nr 15.

Den røde er lavet ved at hækle en rund flad bund, og derefter lade være med at tage ud, således at hækletøjet ikke bliver bredere og derfor må vokse i højde (der kommer sider på). Den nederste omgang på siderne er hæklet i stgm, mest for at markere: 'her starter siden'.

Den blå er lavet ved at slå 11 m op hæklede frem og tilbage til firkanten var kvadratisk. Derefter 'samlede jeg masker op' hele vejen rundt og hæklede rundt til jeg var tilfreds med højden. I et forsøg på at gøre kurvens kanter firkantede også, tog jeg én maske ind i hvert hjørne i anden runde på kanten.

Jeg har lavet hanke i begge kurve, de måler over 6 lm. 
 
Kanten rundt foroven er lavet af krebsemasker i en ny farve, det synes jeg giver en fin afslutning. En god demonstration af krebsemasker kan findes på drops hjemmeside (garnstudio.dk)

Kurvene er blevet ret store, men det bliver ting let når man arbejder i zpagetti. Jeg tænker de både kan bruges til brødkurve, og opbevaring af div. ting fra cremer til garn. 
Så snart der fyldes noget i kurvene holder siderne op med at være daller-agtige og falde ind mod midten.

Hæklede kogler med ophæng

Jeg havde lidt svært ved at navngive dette indlæg da selve idéen til koglerne slet ikke er min, men bare en jeg har brugt og fulgt slavisk som den er. Jeg ville egentlig heller ikke have lavet et indlæg om koglerne, men da jeg så så noget julepynt i et vindue i dag på vej til min praktikarbejdsplads fik jeg idéen til at koglerne skulle op at hænge på en lidt mere raffineret måde end bloggen, hvor opskriften kommer fra, foreslår.

Det er en lille gave til min mormor, som har sådan nogle store vinduer uden sprosser i stuen og jeg tænkte derfor at sådan et par enkelthængende kogler ville pynte fint i hendes stue de mange kommende år.






Opskriften på koglerne kan du finde lige hér på Yarnfreak-bloggen, jeg har kun det at tilføje, at jeg synes det var enormt svært at holde maskeantallet mellem hver etage. Jeg blev ved med at have 2-4 masker for meget i hver runde og måtte hele tiden tælle og tælle for at kunne fjerne de masker der var for meget.
- Med denne opskrift på nål 3.5 blev mine kogler 10,5 cm lange.

Sløjfen har jeg lavet som en lille butterflysløjfe:
-Slå 10 m op på nål 3.5
-Hækl 1 fm til at vende med
-Hækl frem og tilbage i ialt 34 rækker.
-Afslut og læg 'stoffet' dobbelt og sy enderne sammen.
-Fold sløjfen midt på og sy den sammen så sløjfen holder formen.

Jeg har monteret en lille metalring i koglens stilk og ført en sejlgarnssnor i julefarver igennem ringen og igennem sløjfen på hver side af midten så sløjfen ikke dalrer og hænger skævt.

- Nu bliver det spændende hvad mormor siger...

Lysestager af grenbrugsmaterialer

Sidste år gik jeg tur på et nedlagt banelegeme i byen og fandt disse flotte metalringe, der efter en god gang pudsning bliver helt blanke, med et meget rustrikt look. Ringene, formoder jeg, har være brugt til at spænde jernbaneskinnerne fast til svellerne, og efter at skinnerne er blevet fjernet fordi området skal bruges til noget andet, lå disse fine ringe tilbage. Hver ring er præget med et nummer der træder frem når rusten pudses af.


Jeg tænkte straks: "De kan bruges til lysestager!".
Det seneste år har jeg så gået og tænkt på hvordan disse lysestager skulle se ud og da min kæreste der arbejder med træ gerne ville hjælpe mig, fik jeg idéen til det endelige design.

Vi tog nogle lange arbejdsdage sammen og fik lavet træklodser til de første 12 lysestager. Træet vi har brugt er taget fra gamle hegnspæle i forskellige materialer, dog primært egetræ. Projektet har siden stået lidt på standby og først her i december fik jeg anskaffet mig et bor der er stort nok til at bore et hul på 45 mm, idet jeg gerne vil have ringen sænket 2 mm ned i træet og klemt fast så den ikke ligger løst.


Her har jeg lavet en lille billedkavalkade over tilblivelsen af lysestagerne.

1. En gammel hegnspæl fræses plan på alle sider så den bliver firkantet i tværsnit, efterfølgende skæres klodserne ud af den kantede pæl. Træklodserne er kubiske og måler 7x7x7 cm.

egetræ

rosentræ der er helt rødt i kødet

Herefter blev de udskårede klodser slebet med sandpapir for at fjerne spor efter sav og fræser. De blev slebet helt glatte og bløde. En klods er på billedet herunder spændt fast mellem to stykker træ i skruetvingen for ikke at få firkantede mærker af skruetvingens kæber mens den slibes.

Her ses egetræ og rosentræ ved siden af hinanden. Det ses tydeligt at egetræets årringe er meget fine og ligger tæt sammenligne med rosentræet. Egetræets hårde kerneved er noget fantastiske holdbart træ. Selvom træet har været anvendt som hegnspæl og stået ude i al slags vejr i mange år, er træet stadig uden råd og kan fint få nyt liv som lysestage. Rosentræet har slået lidt revner, men det giver det blot et unikt og smukt ydre. På nogle af pælene er der mærker i træet efter søm og kramper fra har hold trådhegnet fest til stolperne, disse steder er blevet farvet mørke af metallet gennem tiden og bryder træets struktur hvilket giver et fantastisk overfladelook.

Metalskiverne ser heller ikke helt ens ud, nogle af dem har været spændt hårdt sammen og er fladere end andre. Der er også forskel i alderen på ringene, idet de yngste har skarpere kanter og det er nemmere at pudse rusten af end de ældre. En tredje typer af skivene har længdestriber. 

Hver lysestage vil blive speciel og unik på sin egen måde og dog passe sammen med en anden fordi grunddesignet er det samme.

Da klodserne var slebet helt lækre og bløde fik de olie eller bivoks for at få træets åre til at træde frem
Således bliver de mørke og sorte partier fra revner, slid, søm og kramper fremhævet og giver en flot kontrast til de lidt lysere årringe.

Dette billeder viser nogenlunde hvordan det er tænkt at stagerne kommer til at se ud når de er færdige.

Vi, eller måske mest jeg, kunne ikke vente med at se klodsen med lys i, selvom vi manglede et bor der var stort nok til at bore ud til metalringene. Derfor blev en af klodserne valgt ud som 'prøve klods' og vi borede et hul lige i midten til et lys, og lagde ringen omkring.

Jeg har i alt samlet op mod 30 metalringe, hvilket vil sige at der med tiden vil blive produceret 30 lysestager. Da jeg ikke selv har brug for så mange lysestager har jeg tænkt at de skal sælges.
Jeg laver et salgsindlæg så snart de første 10-12 stager er helt og aldeles færdige og købeklare.
         - Men du kan allerede nu give dig til at tænke over om du skal score dig et par fine, super unikke lysestager af genbrugsmaterialer.

Hyben

Naturen udgør et vidunderligt skatkammer af opleveler for øjet. Her om vinteren hvor solen sjældent skinner bliver jeg helt glad og fuld af fornyet energi når solen en sjælden gang viser sig og kaster sit skarpe lys på træernes frosne grene og giver dem et nyt skivnet liv.
I år har kulden lade vente på sig og frosten har ikke rigtigt bidt sig fast i landskabet endnu. Men ÅH hvor jeg håber, at den næste uge op til jul, giver mere frost og måske lidt sne, så det triste vintermørke kan blive forvandlet til et lysende snelandskab fyldt med julestemning.

En af de buske der er rigtigt flotte omkring denne årstid er: Hyben, eller mere korrekt rynket rose - den invasive tornede rose der vokser ved de fleste strande og sommerhusområder. Frugterne på rynket roser er som bekendt de store hyben som er udmærkede til at lave hybenmarmelade af om sommeren, hvis man vel at mærke, har tålmodighed til at fjerne alle kernerne, der indtagelse vil give kløe i ganen.
Hybenfrugterne sidder tilbage på buskene til langt ind i februar og de bliver, som året går, mere og mere rynkede og sorte.
De udgør nogle flotte silhuetter og motiver for fine billeder i klart vejr og det er en fornøjelse af se på, på en tur langs vandet.

Jeg har hér postet et lille udvalgt af hyben. Billederne er taget i hhv. nov. og jan for nogle år tilbage.

Fra november: Græsset ser ud til at være overstrået med små røde balloner af hyben.

Fra december: hybnene er nu mere rynkede,
 og nogle af de eneste farver i det trøstesløse landskab af grå og brun

Tre tavse hoveder på en Hydra

Et hoved rejser sig over de andre
 og spejlder mod horisonten

Det ligner lidt en kamel eller en dinosaurus
med det store rynkede hoved, med nogle sære tænder og en pigget hals

Kirsebærsnaps - på fuglekirsebær

Snapsen hæld på en fin flaske

Tilbage i august plukkede jeg fuglekirsebær til en store guldmedalje for at lave snaps.
Fuglekirsebær som er de små kirsebær der vokser vildt i skove, hegn, parker o.l. siges at være mere intense i smagen end almindelige dyrkede kirsebær, og da bærene ikke skal spises behøver man ikke ærgre sig at der er så lidt kød omkring hver sten.

Jeg havde en måneds tid før min indsamling af kirsebærene været til en sommerfest og smagt den mest vidunderlige snaps lavet på kirsebær. Det var som at drikke kirsebærsov tilsat alkohol, lyder det ikke godt. Jeg fik opskriften og måtte selv igang. 


Det er nemt: 


Pluk bærene og kom dem i et glas med stor åbning. (så bærene kan komme ud igen når snapsen har trukket færdig)
Hæld snaps eller vodka over så bærene er dækket
Sød snapsen til med 2-3 spsk. sukker.

Sukker, bær og vodka

Snapsen kan trække i alt fra tre måneder til et år, jo længere den trækker jo mere kommer den til at smage af mandel og bitterstoffer som snapsen trækker ud af stenene.
Hér efter 3,5 måned, synes jeg den har fået den rigtige smag. Man kan stadig fornemme alkoholen, men den er sød og lækker og den skal med hjem til juleaften.




Tip: Da jeg har sødet med sukker og ikke honning, har jeg vent glasset en gang om ugen den første måned for, at få sukkeret opløst ordentligt. Siden har snapsen bare fået lov at stå, og i dag har jeg siet bærene fra, smagt den til (man kan jo søde den mere) og hældt den på en pæn flaske.

Snapsen står og trækker i 3.5 måned i et stort glas.