tirsdag den 16. december 2014

Lysestager af grenbrugsmaterialer



Sidste år gik jeg tur på et nedlagt banelegeme i byen og fandt disse flotte metalringe, der efter en god gang pudsning bliver helt blanke, med et meget rustrikt look. Ringene, formoder jeg, har være brugt til at spænde jernbaneskinnerne fast til svellerne, og efter at skinnerne er blevet fjernet fordi området skal bruges til noget andet, lå disse fine ringe tilbage. Hver ring er præget med et nummer der træder frem når rusten pudses af.


Jeg tænkte straks: "De kan bruges til lysestager!".
Det seneste år har jeg så gået og tænkt på hvordan disse lysestager skulle se ud og da min kæreste der arbejder med træ gerne ville hjælpe mig, fik jeg idéen til det endelige design.

Vi tog nogle lange arbejdsdage sammen og fik lavet træklodser til de første 12 lysestager. Træet vi har brugt er taget fra gamle hegnspæle i forskellige materialer, dog primært egetræ. Projektet har siden stået lidt på standby og først her i december fik jeg anskaffet mig et bor der er stort nok til at bore et hul på 45 mm, idet jeg gerne vil have ringen sænket 2 mm ned i træet og klemt fast så den ikke ligger løst.


Her har jeg lavet en lille billedkavalkade over tilblivelsen af lysestagerne.

1. En gammel hegnspæl fræses plan på alle sider så den bliver firkantet i tværsnit, efterfølgende skæres klodserne ud af den kantede pæl. Træklodserne er kubiske og måler 7x7x7 cm.

egetræ
rosentræ der er helt rødt i kødet

Herefter blev de udskårede klodser slebet med sandpapir for at fjerne spor efter sav og fræser. De blev slebet helt glatte og bløde. En klods er på billedet herunder spændt fast mellem to stykker træ i skruetvingen for ikke at få firkantede mærker af skruetvingens kæber mens den slibes.


Her ses egetræ og rosentræ ved siden af hinanden. Det ses tydeligt at egetræets årringe er meget fine og ligger tæt sammenligne med rosentræet. Egetræets hårde kerneved er noget fantastiske holdbart træ. Selvom træet har været anvendt som hegnspæl og stået ude i al slags vejr i mange år, er træet stadig uden råd og kan fint få nyt liv som lysestage. Rosentræet har slået lidt revner, men det giver det blot et unikt og smukt ydre. På nogle af pælene er der mærker i træet efter søm og kramper fra har hold trådhegnet fest til stolperne, disse steder er blevet farvet mørke af metallet gennem tiden og bryder træets struktur hvilket giver et fantastisk overfladelook.



Metalskiverne ser heller ikke helt ens ud, nogle af dem har været spændt hårdt sammen og er fladere end andre. Der er også forskel i alderen på ringene, idet de yngste har skarpere kanter og det er nemmere at pudse rusten af end de ældre. En tredje typer af skivene har længdestriber. 
Hver lysestage vil blive speciel og unik på sin egen måde og dog passe sammen med en anden fordi grunddesignet er det samme.


Da klodserne var slebet helt lækre og bløde fik de olie eller bivoks for at få træets åre til at træde frem
Således bliver de mørke og sorte partier fra revner, slid, søm og kramper fremhævet og giver en flot kontrast til de lidt lysere årringe.

Dette billeder viser nogenlunde hvordan det er tænkt at stagerne kommer til at se ud når de er færdige.

Vi, eller måske mest jeg, kunne ikke vente med at se klodsen med lys i, selvom vi manglede et bor der var stort nok til at bore ud til metalringene. Derfor blev en af klodserne valgt ud som 'prøve klods' og vi borede et hul lige i midten til et lys, og lagde ringen omkring.



Jeg har i alt samlet op mod 30 metalringe, hvilket vil sige at der med tiden vil blive produceret 30 lysestager. Da jeg ikke selv har brug for så mange lysestager har jeg tænkt at de skal sælges.
Jeg laver et salgsindlæg så snart de første 10-12 stager er helt og aldeles færdige og købeklare.
         - Men du kan allerede nu give dig til at tænke over om du skal score dig et par fine, super unikke lysestager af genbrugsmaterialer.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar