torsdag den 31. oktober 2019

Der er ikke nok timer i døgnet - men nu på instagram

Bloggeri med gode tekster, opskrifter og fine billeder tager tid. Efter at have fået to børn er det som om tiden bliver brugt på noget andet end ovennævnte.
Derfor har jeg lavet mig en profil på instagram så I kan følge med i de kreaprojekter som kun skulle have en kort kommentar med på vejen.
Jeg strikker, hækler og syr en hel del småting til børnene og det meste er blot gentagelser af samme opskrift. Ting, som ikke er værd at blogge om, men som jeg synes er sjove at vise frem alligevel.














Jeg startede instagramprofilen op sidste forår da datteren var 5 mdr, gammel, og i skrivende stund er der 134 opslag, så der er lidt at kigge på hvis du først finder min profil nu.
Du kan finde den ved at søge på finurligheder i billeder  på din instagram app. eller følge linket i menuen til højre her på siden.













Det betyder dog ikke at bloggen stopper helt, for jeg har flere gode indlæg i ærmet som jeg skal have blogget om.
Der  bliver blot lidt længere mellem indlæggene, hvad antallet af aktiviteter i 2019 vidner om.
Følger man mig på instagram, vil jeg bestræbe mig på, mindst en gang om ugen, at få lagt et billede op, så I kan se at jeg ikke ligger på den lade side hvad kreativitet ud i strik hækling, syning mv. angår.



mandag den 7. oktober 2019

Edith-bluse

Skulderflæse
Millefryd Knitwear har lavet en simpel opskrift på en super lækker og feminin moderne trøje, som jeg bare måtte strikke til tøsebarnet herhjemme. (....og måske til mig selv med tiden, da den også findes i en voksen udgave: Edith-mysize).
Den har flæser på skuldrene, en enkelt knap i nakken og er med raglan udtagning til ærmerne. Her kan de fleste vist være med man skal dog lige gennemskue to nye måeder at slå masker op på. men det er også alle pengene værd at lære noget nyt.











På instagram, hvor jeg bl.a henter min inspiration, bliver Edithblusen for det meste strikket i to ens farver. Typsik Tilia fra Filcolana sammen med en anden garntype ala Arwetta eller Anina også fra Filcolana. Men jeg havde sådan lyst til at prøve med to uens farver for at gøre noget sjovt ud af farvespillet mellem den tynde, hårede garntype og den lidt tykkere.
Da jeg havde garn til overs fra min cardigan: se hér blev den tynde garntype Kid-Silk i rosa og den tykke blev Filcolanas Arwetta i mørkeblå (farvenr: 143). Flæserne har jeg valgt at gøre ensfarvede og tøsede i rosa, men da den tynde kid-Silk ikke ville kunne holde og give nogle flagrende flæser fandt jeg i gemmmerne en rosa der næsten matcher i det garn der hedder: Supersoft fra Ulma.

Jeg har brugt ca. 2,5 nøgle blå og ca. 2,5 nøgler rosa.


Opskriften kan købes via Mille Fryd's hjemmeside.


Sådan ser raglanudtagnigerne ud,
 inden der samles masker op til skulderflæsen
Opskriften byder en at strikke kroppen før ørmerne, men jeg har strikket ærmerne før kroppen, idet jeg  synes dette er lettere end at skulle sidde og bøvle med at vende en hel trøje når der skal strikkes ærmer.
Ellers har jeg - med en enkelt lille undtagelse - holdt mig helt og holdent til opskriften. Selv ved udtagningerne til raglan har jeg gjort som opskriften siger, idet jeg fandt ud af at min måde at lave udtagninger på ikke duede når udtagningerne kommer, i to på hinandne følgende masker, uden mellemliggende masker.
Jeg plejer blot at slå garnet om pinden som en drejet maske og i runden efter at strikke den som en alm retmaske, men det giver store huller og løst garn i raglanudtagningerne, hvilket ikke dur når flæserne skal strikkes i raglanmaskerne og jeg måtte derfor gøre som opskriften siger og samle masker op mellem de strikkede retmasker og strikke dem drejet ret.

For neden på kroppen har jeg dog lavet en enkelt lille afvigelse og taget ind for hver 7. maske hele vejen rundt inden ribkanten for at få en lidt mere poset form på trøjen, som jeg synes er en pæn afslutning.

Jeg undskylder for det gustne lys. Jeg burde have taget et bedre et i dagslys,
men det var tålmodigheden ikke lige til.