torsdag den 31. maj 2018

Dåbskjole - hæklet projekt



Ja det blev til et helt projekt.
Dette indlæg er en fortsættelse af indlægget om bryllupstøj, se hér, men kan læses som et selvstændigt indlæg.

Vores afkom skal døbes lige inden hun fylder 6 mdr og vi besluttede at det kunne være flot med en hæklet dåbskjole til dagen. Der var heller ingen kjole i omløb i familien så det var oplagt at kaste sig ud i sådan et projekt.
Det er godt at være i god tid når man tager sådan en beslutning, så tilbage i februar fik jeg købt 6 nøgler bomuldsgarn billigt ind til formålet, og en plan for kjolen begyndte at tage form.

Jeg kiggede først på standardopskrifter på hæklede dåbskjoler, men de så meget tunge ud i designet med store avancerede mønstre, hvilket jeg ikke følte jeg havde tid til.
Jeg besluttede derfor at kombinere bærestykket fra en sommerkjole med mønstret fra en strandtaske og lave en mere luftig kjole med et flot underskørt til i satin.

Opskrift (4-6 mdr):

Du skal bruge:
6 ruller bomuldgarn 
nål str. 3.5
satinstof til underskørt (ca 78*126 cm)
Sytråd
15 mindre knapper (til montering af skørt, kan udelades hvis skørtet skal være permanent)
3 lidt større knapper (til lukning i ryggen)
2 satinbånd ca. 3 m

Alle de dåbskjoler jeg kunne finde er åbne i ryggen af den simple årsag at børn har forskellige størrelser og skal kjolen gå i arv i familien i generationer er det smart at både tykke og tynde børn kan klemmes ned i kjolen. 
Kjolerne er typisk forsynet med bindebånd i ryggen for derved at kunne justere størrelsen.
Desuden ser det godt ud at gudmor kan stikke sin arm ind under skørtet og holde fast i barnets ben og at skørtet stort og elegant kan hænge fint ned over armen og undgår at blive krøllet.
Så denne kjole er naturligvis lige efter dette princip og hækles derfor frem og tilbage i rækker (rk)

Bærerstykke:
Slå 95 lm lidt løst op. vend
1. rk: Hækl 1 stm i 4. m fra nålen, 2 stm i næste lm *1 stm i hver af de 3 næste lm, 2 stm i næste lm* Gentag mellem *-* rækken hen og slut med 2 stm i hver af de sidste 2 lm. 
Vend med 3 lm
2. rk: Hækl 1 stm i hver m rækken hen. 
Vend med 3 lm
3 rk: Hækl 1 stm i første m, 2 stm i næste m *1 stm i hver af de 4 næste m, 2 stm i næste m*. Slut med 1 stm i hver af de sidste 3 m. 
Vend med 3 lm
4. rk: Hækles som rk 2. vend med 3 lm.
5. rk: Hækl 1 stm i første m, 2 stm i næste m *1 stm i hver af de 5 næste m, 2 stm i næste m*. Slut med 1 stm i hver af de sidste 4 m. 
Vend med 3 lm
6. rk: hækles som rk 2. Vend med 3 lm.
   
Ærmekant
Hækl 7 stm, 2 stm i næste m og 7 stm, 2 stm i næste m , 4 stm *1 fm i hver af de to næste m, hækl (2 stm, 1 lm, 2 stm)* i næste m. Gentag mellem *-* i alt 13 gange  (=mønster af 13 vifter)
mellem ærmerne hækles der videre på maven: 3 stm, 2 stm i næste m, 7 stm, 2 stm i næste m, 7 stm, 2 stm i næste m, 7 stm, 2 stm i næste m, 7 stm, 2 stm i næste m, 5 stm.
Lav et ærme mere (=13 vifter)
hækl rygstykket færdig: 2 stm, 7 stm, 2 stm i næste m, 7 stm, 2 stm i næste m og 2 stm

Efter et nøgle garn


























Krop:
Bagstykkerne er hver 20 stm brede og forstykket er 41 stm brdet
På de næste to rækker forlænges for og bagstykke ved at hækle 1 stm i hver m frem og tilbage.
Derefter hækles: 20 stm, under armene hækles 18 lm, 41 stm 18 lm og 20 stm.
De næste to rækker hækles 1 stm i hver m.

Skørt.
Skørtet består af 65 lm-buer. Der skal løbende slås en lm-bue op i hver side for at bevare antallet af buer.

1. rk: *5 lm, spring 1 m over og hækl 1 fm i næste m* Gentag mellem *-* rækken ud.
2. rk: Vend og lav 2 km op langs den første lm-bue så rækken startes midt på buen: *5 lm, spring 1 m over og hækl 1 fm i næste m*
3. rk: Hækles som rk 2.
4. rk: *5 lm, spring 1 m over og hækl 1 fm i næste m*
5. rk:  Hækles som række 4.
6. rk: 7 lm, 1 fm i den første lm-bue *5 lm, spring 1 m over og hækl 1 fm i næste m*
7. rk: Hækles som 4. rk

Efter 5 nøgler garn

Efter 6 nøgler garn

Gentag disse 7 rækker til du løber tør for garn eller til skørtet måler ca.65 cm
Hæng kjolen på en bølge og lad tyngdekraften hjælpe lidt. Kjolens tyngde gør at skørtet lige bliver 5 cm længere.

Underskørt
Der er sikkert folk der har en mere venlig symaskine end min og som derfor kan sy noget hvor undertråden ikke hele tiden driller og hopper og kludre og gør mig vanvittig. 

Jeg kom dog i mål med at få syet kanterne pæne og lavet plisseringer langs overkanten. 15 stk blev det til á 2 cm længde (6 cm bukket sammen til 2 cm) og der er ca. 3 cm mellem hver plissering.


Ved hver plissering har jeg syet en knap i.
Som skrevet i indlægget om bryllupskjolen ville jeg gerne have fundet en pænere løsning, så knapperne ikke blev synlige på kjolens forside, men ammehjernen kan ikke tænke SÅ kreativt for tiden og grundet tidsnød er jeg endt op med samme løsning.


Underskørtet er monteret i den nederste række halve stangmasker på kroppen.
I maskerækken oven over knapperne har jeg vævet satinbåndene ind som pynt. Jeg har valgt lilla og grøn for at lave kjolen lidt unisex.

Datteren skal have en hvid bodystocking på under kjolen og et par hvide strømpebukser.




fredag den 25. maj 2018

Firkantet kurv til ophæng

Puttesceancen her i hjemmet er blevet kørt ind med nusseklud, sovedyr, sang og bog.
Til disse remedier krævedes der noget opbevaring af bog, klude og bamse tæt på sengen og jeg har derfor hæklet en lille firkantet kurv, der kan hænges på siden af tremmesengen.


Ned i kurven passer godnathistorien, guide til putteritaulet med interegreret sanghæfte samt nusseklud og til dels soveelefanten.

Kurven er hæklet i den sidste rest Zpagetti garn i mit lager  med inspiration af Tante tråds opskrifter på regtangulære kurve. Jeg har dog kun skævet til opskriften da min kurv skulle være  meget smallere og desuden højere i ryggen.

Til bunden har jeg slået 15 lm op og efterfølgende hæklet 4 omgange fm.
Op ad siderne har jeg hæklet i halve stangmasker. (9 runder for at være helt præcis)
Bagsiden er forlænget med 4 rækker fm. I den næstsidste række har jeg lavet tre luftmasker over to masker for at lave hullerne til ophæng.



Godnat min skat

Jeg har lavet en lille bog hvori putteritualet er beskrevet. og hvori de sange vi synger for vores datter står skrevet.
Så kan mormor og farmor også putte i den rigtige rækkefølge når det engang bliver aktuelt.