Hjemmelavet egetræssofabord

I godt et år har kæresten og jeg tegnet og bygget og savet og høvlet og slebet og tænkt og redesignet og høvlet og banket og boret og tegnet lidt mere og limet og slebet og givet op og startet igen og redesignet  og slebet og savet og målt og olieret.

Det er er kommet et sofabord ud af. og heldigvis for det for et et år har vi levet med tre ølkasser som sofabord og i længeden bliver man en smule træt at at kaffekopperne står under knæhøjde og at 'bordet' bliver brugt til fodskammel.

Plankerne til bordpladen stammer fra en stor eg der blev fældet nær familiens ødegård i Sverige for 10 år siden og som vi fik fragtet hjem sidste sommer og bordbene stammer fra min kærestes fædrene gård og har vist en gang udgjort rammerne til et staldanlæg til grise.

Plankerne til bordpladen tager form

Undersiden af bordet

Det er primært mig der har stået for designet. Jeg ville gerne havet et bord der var ca. 60 cm bredt og 120 langt og omkring de 60 cm højt. Desuden skulle det være let at se på.
Oprindeligt havde jeg tænkt noget med vandrør som ben. Det var populært for et års tid siden, men vi fandt ud af at det måske nok var en dille der ville gå over og vi ville hellere have et bord der kunne se godt ud selvom tiderne skifter. Så derfor gik vi over til at lave hele bordet af træ.

I samarbejde med min kæreste er mine ideer blevet til virkelighed. Han kunne se hvad, hvilke af mine vilde planer der rent praktisk kunne lade sig gøre og har stået for at lave de lækre løsninger.
Vi har bl.a. været lettere udfordret af at benene skulle skråne udad mod bordpladens hjørner og ikke bare gå lodret ned.
Jeg ville desuden gerne have at man ikke kan se skruer i bordpladen og vi måtte finde en løsning med kun at bore skruer i nedefra. Dette har sammenlagt givet lidt udfordringer i forhold til stabiliteten af benene, og vi har måttet lave en forstærkning på undersiden af bordpladen (redesign fra originalen) for at få benene til at sidde ordenligt fast.

De fire bordben

For at få bordet til at se let ud har vi dels spidset benene til ned mod gulvet så kontaktfladen med gulvet er blevet så lille som muligt og det ser ud som om bordet står på stilletter. Derudover har vi rundet bordpladen af i enderne så bordpladen virker tyndere en den egentlig er når man ser bordet fra enden og vi har rundet den lægte som benene sidder fast på af ud mod bordets sider.
















Egetræ er jo normalt noget man forbinder med tunge oldemor-klunke-møbler, men de seneste år har det virkelig fået en fortjent comeback. Egetræ er noget så afsindigt holdbart og ikke mindst flot træ som har nogle virkelig smukke, fremtrædende åre og tegninger, der gør det spændende og levende at se på.
Så snart træet får olie bliver det helt gyldent og selvom vi har brugt en kombination af gammel egetræ fra en stald og 'nye' egeplanker fra et træ der lige er blevet fældet, får træet stort set samme flotte farve når det slibes og bahandles med olie.