onsdag den 26. november 2014

Hæklet butterfly

Jeg er lidt en tyv med dette indlæg for idéen er bestemt ikke min egen, men tyvstjålet fra bloggen frøkenen & baronen og nu har jeg hæklet fire nye butterfly's. Det eneste jeg har lavet om i opskriften af selve sløjfen er, at jeg hækler på pind 3.5 og derfor slår jeg kun 14 masker op så butterfly'en er 5 cm bred og jeg hækler 64 rækker inden jeg lukker af. De er hæklet i bomuld og glittergarn, den bordeaux er hæklet i sådan noget fancy bomuld der skinner lidt, hvilket gør den ekstra fed.


Jeg synes til gengæld jeg er lidt original i opskriften til båndet omkring halsen, for jeg har ikke været så heldig at kunne finde gamle butterfly's som jeg kunne nuppe båndet fra.
Jeg har i stedet syet to satinbånd sammen omkring et bredt elastikbånd. Båndet skal føres ind under det hæklede bånd der holder sammen på butterflyen, men på billedet herunder ses blot båndet inden montering.
Til lukning af båndet har jeg brugt en bh-fidus man måske kender fra bh'er hvor stroppen kan tages af. Denne bh-fidus passer ned i et syet øge på elastikbåndet i den anden ende af båndet.


Jeg har også sørget for at båndet kan reguleres i længden da jeg ikke ved hvilken hals mine butterfly's skal passe. Denne reguleringsmekanisme er ligeledes en bh-fidus, men af den slags der sidder på stroppen og kan regulere længden hér.
Alle remedier til båndet kan bla. købes i Stof2000.




Jeg kan godt lide at bruge glittergarn som detaljer, for butterfly's må godt være mægtigt festlige. Jeg har eksperimenteret med glittergarn som en del af mønstret og lavet striber, og så har jeg forsøgt bare at lavet en hæklet kant af glittergarn når enderne på butterflyen er syet sammen.
Jeg synes begge ting ser rigtig fint ud og giver forskellige stilede udtryk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar