lørdag den 29. november 2014

Nu er det snart jul...

Jeg har, mod forventning, haft mega svært ved at komme i julestemning i løbet af november måned. Normalt forsøger jeg meget krasbørstigt ikke at lade mig påvirke af julekataloger, julelys i gaderne, julejingles i butikker osv, og i år er det lykkes at gå gennem hele november uden at tage hul på julen.

Men NU er december så tæt på at det næsten kan lugtes og derfor er jeg gået all in på at lave adventsdekorationer og pynte lejligheden op, nu hvor det er første søndag i advent i om lidt. Jeg svor ellers over for  mig selv, da jeg startede denne blog, at jeg ville holde mig fra livsstils-indretnings-oppyntnings-indlæg, fordi de fleste kulørte blade osv. allerede moser nok rundt i indretning i forvejen. Men men men... Det er jo kun jul én gang om året, og derfor blev jeg blød i knæene og nødt til at vise min dekoration frem.

Jeg begyndte allerede i oktober at samle ting i fra skov og krat til juledekorationen og fik i sidste uge også lige lagt fire skiver appelsin til tørring, og min samling af julepynt var blevet dejlig stor.


agern og ellekogler
Jeg fik stort set brugt det hele i adventsdekorationen og samtidig fik jeg også trænet lidt med spraydåse og glimmer på et par kogler der skulle have et ekstra moderigtig messing-pift.







Jeg forsøgte at være lidt utraditionel og lege lidt ved at lave pynten assymmetrisk, således at hvert lys fik sit eget tema. I midten af dekorationen har jeg lavet endnu et landskab/tema.
   Mine temaer er ikke så tydelige i udførelsen, som de var i min fantasi, men meningen var at det første lys skulle være omgivet af julens spiselige ting: appelsiner, kanel, nødder, nellike o.l. Det andet lys skulle være omgivet udelukkende af ting fundet i naturen (agern, bog, ellekogler, grankogler, osv). Det tredje lys skulle være 'kunstig' jul med falske blomster, ting i guld, købt pynt o.l og det fjerde lys skulle være den moderigtige jul med messing-looket. Midten blev pyntet med det tilbageværende: et par nisser og nogle svampe, to store kogler og en dims jeg fandt på gaden og som jeg gav nissehue på.

Der er intet gran eller mos på min dekoration, hvilket jeg ikke gad lede efter i år, men efter endt kamp kan jeg mærke at jeg måske kommer til at savne det lidt, for at give hele herligheden noget grønt liv, måske kan det komme med tiden og ligge på bunden mellem lerklumperne.


Jeg synes billedet herunder ser herre tamt ud, og fremhæver alle de bare pletter hvor leret er synligt. I virkligheden er dekorationen mega flot og super underlig.

Nissehuen er lavet af rød filt der er klippet ud
som en halvcirkel og syet sammen til en hue.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar