lørdag den 20. maj 2017

Små strikkede undertrøjer

- til spædbørn


Jeg har strikket to små undertrøjer i bomuldsgarn (leftovers fra tæppeprojektet) efter opskriften på Farmorfabrikkens blog (indlægget hedder: Strikket babyvest).
Jeg har dog i denne omgang lavet lidt justeringer i fremgangsmåden, idet jeg dels hader at sy stykker sammen og dels fik respons tilbage fra den første undertrøje jeg strikkede for nogle år siden se hér, om at den øverste knap ikke kunne lukkes, hvis man fortsat ville have et levende barn.

Til undertrøjerne hér har jeg fuldt opskriften til den mindste af størrelserne (0-3 mdr.) og slået 92 masker op på en lille rundpind str. 3.5. Jeg strikker på rundpind indtil der skal strikkes op ved knaphulsrækken. Det svarer meget godt overens med at at der alligevel skal være åbent til hullerne til armene.

Derefter strikkede jeg resten ved at strikke frem og tilbage.
At strikke undertrøjen på denne måde betyder dog at jeg skal sy arbejdet sammen et andet sted end i siderne. Jeg har valgt at strikket et stykke af ryggen i en anden farve for at lave lidt variation og syet på tværs med maskesting hvor de to farver mødes til sidst.
Jeg kunne også at have valgt at strikke åbningen sammen, men jeg synes ikke det bliver pænt når jeg prøver, det efterlader en grim pølsekant, som buler ud fra stoffet, hvilket jeg ikke synes er ret elegant.


Jeg tænker dog jeg sparer mig selv for en masse syning ved blot at skulle sy en enkelt gang på tværs.

Som det ses, har jeg nøjedes med at lave to knaphuller i halsåbningen. Hvis den øverste knap alligevel ikke bliver brugt synes jeg at det giver mere mening kun at have to knapper og så forlænge en smule på skulderstropperne så halsåbningen ikke sidder helt op i halsen på barnet.



Justeringer i halsåbning og på skulder
Efter andet knaphul jeg har kun strikket yderligere 7 rækker (opskriften siger 12 inkl. knaphul) inden jeg lavede halsen der består af 4 rækker retstrik og en 5. række til at lukke af.
Derefter har jeg strikket 14 rækker (opskriften siger 8) til skulderstroppen inden jeg har slået de 18 nye masker op som begyndelse på ryggen. Jeg ender med at undertrøjen i alt bliver 3 rækker længere end den oprindelige opskrift.

Jeg har desværre ikke noget spædbarn at prøve det af på, så det må vente lidt med at se om mine justeringer er en succes. Begge undertrøjer skal gives væk i barselsgaver inden længe.


De to undertrøjer har fået et noget forskelligartet udtryk. Den lilla bliver en smule mere firkantet i sit udtryk og jeg tænker det skyldes, at jeg har holdt mig til at strikke en kant af 6 retmasker i hver side som opskriften siger, på den blå, og undeladt dette på den lilla.
Dog tænker jeg ikke at det har nogen betydning når tøjet kommer i brug.


1 kommentar: