Djævlehue med striber

Jeg kan se at jeg går lidt meget op i børnetøj i mine indlæg for tiden, men det er fordi jeg til november skal være faster for første gang.
Jeg har så mange idéer til børnetøj, at jeg er startet i god tid til at få levet en del af dem ud, inden barnet kommet til verden. De første 4 trøjer har allerede taget form i min hjerne og skal også nok blive til noget inden november.
Men jeg vil forsøge at sprede det lidt ud, så der også kommer indlæg indimellem som ikke handler om babygrej.

Dette indlæg bliver derfor det sidste der kommer til at være rettet mod spædbørn her hen over sommeren. Nu skal jeg til at strikke lidt til mig selv, det skal desuden handle om snaps og det skal handle om ferie og om andre sjove indput.


Jeg har strikket en nuttet djævlehue til nyfødte børn.(opskriften, jeg fandt, var vist fra 0-3 mdr.) Jeg valgte den lette udgave med kun retstrik og gjorde det lidt mere avanceret ved at lave striber.
Striberne er 4 rækker brede, og jeg har derfor sørget for at stifte farve i samme side hver gang så huen får en pæn yderside, hvor garnet ikke ikke griber ind i hinanden i overgangen mellem striberne.

Jeg måtte trylle en netmelon om til et barneansigt for at fylde huen ud.

Opskriften er lidt sjov på den måde, at der tages ud og ind i et zigzag-mønster. Der findes et hav af opskrifter på djævlehuer på nettet, så jeg vil ikke tilføje en hér.
Ud- og indtagningerne sker 3 masker fra kanten og som det kan ses af billeder herunder, giver dette en form for 'kant' eller 'knæk' i mønstret rundt langs kanten. (Fed detalje synes jeg).

Striber er normalt ikke træls at lave, når man strikker rundt på rundpind, men når man strikker frem og tilbage kan det godt give noget bøvl i den side af strikketøjet, hvor man skifter farve. Det kræver lidt snilde og tålmodighed at få de tråde, man ikke strikker med, til at følge med arbejdet, uden at alle trådene vikler sig ind i hinanden undervejs. Alternativ kan man også blot klippe garnet af og hæfte ende hver gang man skrifter farve, men jeg hader at hæfte ende, så jeg valgte den mere bøvlede metode.  

De grimme skift mellem farverne har jeg skjult i sammensyningerne på huens bagside.

Bagside

Bindebåndene er lavet af en enkelt garnsnor som jeg har snoet mange gange mellem fingerne og langt dobbelt, så garnet vinder omkring sig selv som en snoning. Det er nok blot at binde enderne sammen med en knude, så går snoningen ikke op.