fredag den 3. oktober 2014

Hæklede vaskeklude og gæstehåndklæde


Her kommer en rigtig mormorting. 'Hæklede vaskeklude', kan de blive værre?.  Jeg synes både det er fælt og for meget, men også virkelig fint og yndigt...

Vaskekludene er hæklet i bomuld i lyse farver på hæklenål str. 4 og jeg har hele tiden haft et gæstetoilet eller et sommerhus i tankerne mens jeg hæklede dem, netop fordi der godt må være lidt pusse-nusset sådan et sted.

Jeg har lavet tre vaskeklude,  Jeg slog 41 masker op og hæklet 18 rækker.
Jeg har kun hæklet ét håndklæde, Her er slået 81 masker op, og hæklet 57 rækker. det måler 35x49 cm

Opskriften til mønstret har jeg fra Halager.blogspot.dk som har brugt det til at lave håndklæder af. Mine zig-zagger er bare på tværs i stedet for på langs.
En god veninde har også brugt mønsteret til et enormt tæppe og jeg fik en eftermiddag lov til at hækle et par baner på tæppet for at få mønsteret ind i hånden. Se tæppet hér

På vaskekludene har jeg lavet en hank i det ene hjørne, mens håndklædet har fået hanken på midten. Hanken er lavet ved at lavet en løkke af luftmasker og derefter at hækle en fastmaske i hver luftmaske.

.........
Specielt er jeg blevet glad for håndklædet, det er blødt og lækkert og zigzaggerne er mere blevet til bølger end skarpe zig-zag og jeg er vild med  den detalje at det kan foldes så striberne ligger pænt ud for hinanden (øverste billede).
.........

vaskeklude

håndklæde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar