lørdag den 30. august 2014

Sofapuder vol. 2

Patchwork pude

Næste sofapudeprojekt blev lidt mere omfattende end det første. Dels fordi betrækket skulle være med lynlås, (her har jeg ikke lavet inderbetræk), dels fordi jeg ville lave patchwork-mønster af alle mine stofrester til pudens forside.

Der er lavet 36 små kvadrater på 6x6 cm. Den ene halvdel er ensfarvede firkanter og den anden halvdel er med mønster.
Jeg har lavet en ramme omkring firkanterne der er 7 cm bred og af samme stof som bagsiden. Betrækket passer til en pude med målene 55x55 cm.

Firkanterne er syet sammen til 6 striber,
og enderne er støjet flade med et strygejern

Jeg husker fra timerne i håndarbejde i folkeskolen at sådan en patchwork pude skulle produceres, og hvis jeg ikke husker galt har mine forældre stadig min pude stående derhjemme. Det er holdbart det man laver som barn.

Mønstret i sig selv er tæmmelig simpelt, men det kræver lidt tålmodighed og mange knappenåle at få til at se nogenlunde pænt ud og man er godt hjulpet på vej med et strygejern der kan folde alle enderne væk så de ikke stritter og fylder.
Firkanterne syes først sammen til striber (se billedet) og derefter syes striberne sammen.





Det stof jeg brugte til rammen omkring puden var hvidt og havde et gråt stort mønster som ikke lignede noget da det blev klippet ud.  Jeg lavede én side på 36 cm (bunden) og to på 43 cm (siderne) og en på 50 cm (toppen). Set i bakspejlet ville jeg nok have lavet dem alle på 43 cm så puden blev mere symmetrisk, men jeg havde ikke stof nok til at begå fejl og måtte bruge det jeg havde havde klippet ud.

Forside

Bagside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar