Svampejagt

Efteråret er begyndt og det betyder at lækre spisesvampe nu begynder at poppe op ude i skovene og nogen steder kan bunden være dækket af det fineste grønne mos og svampe i alle former og farver. Det er selvfølgelig ikke alle svampe der er spiselige og jeg tager kun dem jeg kender.
I går blev det til almindelig kantareller og tragtkantareller, samt indigorørhat, blomkålssvamp og Karl Johan-svampe.

Svampene er lækre i en flødestuvning serveret på brød som en forret.
Specielt kantarellerne smager godt tilberedt på denne måde. 

Opskrift på svampestuvning: (Kantarel-guf)

På gefühl...

øverst til venstre: Tragtkanterel,
Nederst til venstre: Den foldede, cremefarvede:  blomkålssvamp,
Den blålige, Indigo-rørhat
Til højre: Alminelig kantarel

• Svampene svitses på en pande uden fedtstof til størstedelen af væden er fordampet. Bruges svampe med meget vand i som Karl Johan-svampe og andre rørhatte kan det være en fordel at stege svampene i flere omgange og evt. hælde overskydende væde fra undervejs.
• Når væsken er dampet af tilsættes en stor spsk. rigtig smør, salt og peber. 
• Lad svampene stege lidt i smørret og tilsæt citronsaft.
• Tilsæt herefter piskefløde, Det kan enten tilsættes så meget fløde at der bliver en sovs ud af det eller blot en smule som svampe kan suge til sig og blive cremede på overfladen.

- Spis svampestuvningen på ristet
franskbrød.

Om svampene

Almindelig kantarel

Almindelige kantareller er nemme at genkende og svære at forveksle med andre svampe. Deres lameller under hatten er store og grove og kaldes lister. De er orange i farven både på hat, stok og lister og de vokser primært i løvskov. Kantareller står sjældent alene, så finder du én, er det værd at lede lige rundt om efter restens af familien.

Tragtkantareller vokser primært i nåleskov på mos og ofte på skråninger. Tragtkantarellerne står altid flere sammen, men man skal lige have øjnene med sig, for at få øje på den første. 

Derefter pibler de frem. 

Hatten er kedelig brun i farven og kan nemt ligne døde blade e.l. på skovbunden, hvilket gør den svær at få øje på. Listerne er brun-grå og stokken er orange-brun. Stokken er et godt kendetegn hvis man er i tvivl om hvad det er man har fundet.

Desuden har hatten et hul i midten som danner en tragt ned i den hule stok.

Blomkålssvampe er store og uformelige og ligner både i størrelse og farve en koral eller et blomkålshoved. De vokser tæt til jorden, er cremefarvet og har en meget foldet overfaldestruktur.

Tragtkantareller på mosbund

Svampen er nemmest at fange med en kniv, da den er skrøbelig og vil falde fra hinanden hvis man hiver i den. De vokser tit på stubbe af nåletræ. Den foldede struktur gør at de er svære at få rene og man skal være omhyggelig med svampebørsten for at får alle urenheder væk.

Indigo-rørhat: En rørhat der er rødlig anløben på stokken. Stokken er kraftig og svampen har gule rør under hatten. Hatten er brun på oversiden.

Når man skærer hatten eller stokken over farves kødet lynhurtigt blåt (deraf navnet), trykkes der på rørene farves disse også blå. Svampen kan forveksles med brunstokket rørhat der også kan blive blå i kødet når det brydes. Brunstokket rørhat er ligeledes spiselig. 

Svampen kan også forveksles med Satans rørhat der ligeledes er rødlig på stokken og rørene bliver blå ved tryk, dog afviger denne ved at have en hvidlig-grågrøn hat. Satans rørhat er giftig.

Karl Johan-svampe siges at være de lettest genkendelige spisesvampe i Danmark. Hatten er brun og stokken er hvid og tyk. Stokken er tykkest forneden og smaldner ind opefter. Rørene er hvide til gule og stokken har er fint hvidt net tættest på hatten. Karl Johan-svampe findes primært i nåleskovsbevoksninger.