Jeg tænkte at jeg bare skulle korte 5 cm af længden i forhold til det første par jeg lavede og så vaske dem ved 4 grader.
Jeg strikkede først en bund der var 7 cm for lang til min fod. Derpå samlede jeg 89 masker op langs kanten og strikkede rundt og rundt, først vrang så ret. For hver anden omgang tog jeg ind dels i tåen dels på siden af foden for at få en god runding på skosnueden og for hver fjerde omgang to jeg også ind i hælen.
Jeg lukkede forfoden af efter 18 runder og syede de to sider sammen hen over foden. Jeg fortsatte kanten op omkring anklen med 8 gange frem og tilbage i alt og lukkede af.
Efter vask ved 40 grader i 2 timer passer skoene nu et barn med 13 cm lange fødder. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert, jeg synes de er vældig søde, men de skulle jo have passet mine fødder. Måske er vasketiden for lang (jeg brugte en anden vaskemaskine denne gang).
Når jeg får råd til nyt garn må jeg prøve en gang til...
Jeg undskylder kvaliteten af billederne, men det var blevet pænt mørkt for jeg blev færdig med skoene, og jeg måtte bare have et før-billede så de kunne komme i vaskemaskinen samme aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar