Kassen er bygget af træ jeg fik af min nabo som ellers ville have smidt det ud, så jeg synes lidt det blev til et fedt genbrugsprojekt/genanvendelsesprojekt selvom træet blot er overskudstræ fra et andet byggeprojekt og derfor splinternyt.
Min idé var en kasse der ligner en gammeldags ølkasse bare med andre mål. På tegningen er angivet de ydre mål med rødt.
Nogle af brædderne var smalle (6,5 cm brede) og andre var bredere.
Af de smalle savede jeg 4 brædder á længden 22 cm og to brædder á længden 21 cm
Af de brede brædder savede jeg 2 brædder á længden 21 cm, 2 á længden 34 cm og 7 á længden 42,5 cm.
Jeg savede også to lister ud på 34 cm til at sætte håndtaget fast på.
Først samlede jeg enderne af kassen.
Til én ende går der:
2 stykker træ á 22 cm
et smalt stykke og et bredt á 21 cm
en liste på 34 cm
og et bredt stykke på 34 cm
Stykkerne sættes sammen som vist herunder
Jeg har brugt små søm, men har tænkt at den godt kan bruge en skue hist og her.
Jeg brugte listerne til at måle afstanden mellem brædderne i bunden.
Det færdige resultat blev en lidt tung kasse med nogle sjove proportioner. Den er ikke helt kvadratisk, men næsten og ligner nok mere en æblekasse end en ølkasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar